JUSTERING Den tyske producent Bosch mener stadig, at dieselmotorer har en stemme at hæve i den tiltagende debat om klimaforandringerne og udledning af skadelige stoffer. Bosch arbejder derfor på nye turboladere, der reagerer hurtigere end hidtil. Det vil producenten kombinere med høj og lavtryksrøggastilbageførsel bliver luftsystemet endnu mere fleksibelt.
Det betyder, at føreren kan sætte i gang hurtigt, uden at emissionen stiger kraftigt. Temperaturernes påvirkning er lige så vigtig. For en optimal NOx konvertering skal udstødningsgassen være mere 200 grader varm - en temperatur, der ofte ikke nås i bykørsel. Her satser Bosch på avanceret termomanagement af dieselmotoren. Bosch styrer nu aktivt udstødningsgassens temperatur: Udstødningsgasanlægget bliver så varmt, at det arbejder i et stabilt temperaturområde, og emissionen ligger på et lavt niveau.
Kræver ikke 48-volt
Skal man tro Bosch, behøver man ikke gøre som Kia, der knytter et 48-volt system til en hybridopsætning af mærkets faceliftede Sportage. Det nye Bosch-dieseldrev er baseret på komponenter, der allerede er til rådighed på markedet og er ikke afhængig af et ekstra 48-volt-net. Bosch garanterer derfor, at redningspakken til dieselbiler hverken bliver dyre eller kræver yderligere hardware, som værkstæderne skal installere.
- Diesel har en fremtid. Vi vil også definitivt afslutte debatten om dieselmotorens ophør, udtaler koncernchef hos Bosch Volkmar Denner i forlængelse af virksomhedens fremlæggelse af regnskab forleden.
Autogigant: Sådan overlever udskældt brændstof
Bosch mener, at diesel er en naturlig del af fremtidens grønnere transportsektor. Og løsningerne er klar til værkstederne.