23948sdkhjf

Nu mestrer de deres Automester-virksomhed

12 værkstedsindehavere er færdige med Automester Indehaveruddannelse trin 2.

VIDEN I september 2017 startede det første hold virksomhedsindehavere fra Automester-kæden på en helt ny uddannelse i FTZ Akademi. 12 værksteder har deltaget på uddannelsen, som er et forløb, der bygger oven på den grundlæggende indehaveruddannelse for Automestrene.

De 12 kursusdeltagere har således alle gennemført fire moduler à to dage, hvor det især har været emnerne værkstedsoptimering, ledelse, markedsføring, sociale medier og værkstedsøkonomi, der har været overskrifterne på uddannelsen.

Uddannelsen er opbygget over fire moduler, der gennemføres i løbet af 8-10 måneder, og hvor der lægges meget vægt på udføring af opgaver mellem modulerne, blandt andet gennem dannelse af netværksgrupper, som mødes på skift på egne værksteder, og hvor deltagerne i fællesskab udfører de opgaver, der skal afleveres på næste modul.

Kurset er med obligatorisk overnatning på kursusstedet, idet der er undervisning om aftenen på førstedagen af alle modulerne - dette for at udnytte tiden fuldt ud.

Alle deltagere har i løbet af kurset udfærdiget en forretningsplan, og dermed grundlaget for en strategi, som kan klæde indehaverne bedst muligt på til at tage højde for de forandringer, der uden tvivl vil komme for det moderne værksted. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125