23948sdkhjf

Ud i det blå med stjerne på

Mercedes lancerer nyt oplevelseskoncept i Indre København - gratis tur i den nye A-Klasse.

BILER City Escapes hedder et nyt koncept, som Mercedes har lanceret i København som det første sted i verden. Det tyske high end brand stiller 20 spritnye A-klasse biler til rådighed for københavnere, som har lyst til at opdage og bruge den fantastiske natur og de utallige kulturdestinationer, der ligger på hele Sjælland.

Den 4. maj slog Mercedes-Benz dørene op til en anderledes oplevelse. Bag vinduerne på hjørnet af Købmagergade og Klareboderne i Indre København har det ikoniske tyske mærke således åbnet op for City Escapes.

- City Escapes er et nytænkt oplevelsesrum, der inspirerer og giver mulighed for ture ud af byen. Nysgerrige, der kommer forbi, får med konceptet en anderledes tilgang til at opleve natur, kultur og bevægelsesfrihed. København er den første by, hvor vi afprøver City Escapes-konceptet, og er valgt, fordi vi ser den som en af de mest kreative og trendsættende byer i verden, siger David Engstrøm, kommunikationschef hos Mercedes-Benz Danmark.

Ud i det blå

Helt konkret stiller Mercedes-Benz 20 spritnye A-klasse biler kvit og frit til rådighed, som alle kan låne og køre ud i det blå. Det handler om at komme ud og opdage og bruge den fantastiske natur og de utallige kulturdestinationer, der ligger på hele Sjælland. Uanset om du er til sildefrokost på Gilleleje Havn, vil se skulpturer i verdensklasse på Rudolph Tegners Museum, opleve den barske natur ved Møns Klint eller spise picnic i en båd og springe i vandet i Esrum Sø.

Som en del af City Escapes har Mercedes-Benz indgået samarbejder med en række museer på Sjælland og kommer til at inddrage en række uventede partnere på tværs af design, mode, natur og kultur, ligesom en særlig City Escapes-guide er blevet udviklet og trykt i knap 60.000 eksemplarer.

Dansk ide

Ideen til City Escapes er dansk tænkt og bygger videre på de tanker om utraditionelle koncepter og samarbejder, som ligger bag Mercedes-Benz’ kulturelle platform Prxjects, der er et tæt samarbejde med musikere og kunstnere om at udvikle, udgive og vise musik, kunst og kultur.

City Escapes

Hvor: Købmagergade 42, 1150 København K
Hvornår: 4. maj til 31. juli 2018
Åbningstid: Kl. 10-18

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11