Hvordan virker reglerne om forhandlerkontrakter?

JURA For kort tid siden vandt en af Bilbranchens medlemsvirksomheder ved domstolene en sag om retten til at (for)blive autoriseret reparatør. Uanset at sagen efter det oplyste forsøges anket, fortjener hele konstruktionen bag forhandlerkontraktsystemet en omtale i denne uges juridiske hjørne.

EU-traktatens forbud
EU-traktaten forbyder aftaler, som hindrer eller begrænser konkurrencen. I erkendelsen af, at der trods alt kan være fordele ved nogle distributionssystemer, som bl.a. kommer forbrugerne til gode og som derved opvejer de konkurrenceskadelige virkninger, har EU-kommissionen mulighed for at fritage disse særlige aftaler fra forbuddet.

EU-gruppefritagelser
En sådan fritagelse har handlen med nye køretøjer og det tilhørende eftermarked haft i en lang årrække. I dag er det dog kun eftermarkedet, der har sin egen særlige EU-gruppefritagelse, mens handlen med nye køretøjer er omfattet af en EU-gruppefritagelse for varer generelt.

Gruppefritagelsen har den funktion, at aftaler som holder sig inden for rammerne heraf, er fritaget fra det generelle forbud mod konkurrencebegrænsende aftaler.

Ved at udforme sin aftale i overensstemmelse med gruppefritagelsen kan man være sikker på at indgå kontrakter, som ikke er i strid med EU’s konkurrenceregler.

Uden for gruppefritagelsen
Hvis en kontrakt ikke opfylder gruppefritagelsen, er den dog ikke pr. automatik ulovlig, men skal i stedet bedømmes efter EU-traktatens forbudsregler.

Man kan også opnå en individuel fritagelse, hvis en aftale f.eks. gennem reduktion transaktions- og distributionsomkostninger eller optimering af afsætnings- og investeringsniveau forbedrer den økonomiske effektivitet inden for distributionen, som opvejer aftalens konkurrenceskadelige virkning.

Man opererer i så fald ikke inden for de områder, som gruppefritagelsen på forhånd har "fredet", og man må selv sørge for ikke at overtræde EU’s forbud mod konkurrencebegrænsende aftaler.

Salg af nye køretøjer
Langt de fleste bilfabrikker har valgt at sælge deres biler og ydelser på kontrakter udformet efter gruppefritagelsens rammer igennem et såkaldt kvalitativt selektivt distributionssystem.

Det betyder, at forhandlere og værksteder udvælges som autoriserede i bilmærkets salgs- og reparationsnetværk efter en række kvalitative standarder.

Så længe mærkets markedsandel ikke overstiger 30 pct. kan bilfabrikken eller bilimportøren vælge, hvor mange forhandlere og hvilke forhandlere der skal autoriseres.

Eftermarkedet
På eftermarkedssiden er det imidlertid antaget, at de fleste mærker har en markedsandel over 30 pct. og derfor fastsætter den gældende EU-gruppefritagelse, at ethvert værksted, som opfylder de kvalitative standarder, skal have adgang til netværket af autoriserede værksteder.

Hensynet til konkurrencen vejer tungt
Sø- og Handelsrettens nye dom nævner, at de konkurrenceretlige hensyn, der ligger til grund for EU-reguleringen af distributionssystemer for reparatører i branchen, ikke bør tilsidesættes, selv om den del af parternes aftale, der gælder for salg af nye biler, er misligholdt.

De konkurrencehensyn retten taler om, er de autoriserede reparatørers normalt stærke position på markedet, den særlige betydning de har for ejere af nye motorkøretøjer, og forbrugernes manglende tilbøjelighed til at bevæge sig særligt langt efter et værksted.

EU-Kommissionen finder det derfor vigtigt, at der generelt er adgang til de autoriserede reparationsnet for alle virksomheder, som opfylder definerede kvalitetskriterier.

Hvis man som bilimportør har kontrakter, som nægter et værksted, der opfylder de kvalitative standarder, i at blive eller forblive optaget i netværket af autoriserede reparatører, har man dermed bevæget sig ud over de rammer eller den fredning om man vil, som gruppefritagelsen giver.

Den konkrete sag
Sø- og Handelsretten slår i afgørelsen fast, at en reparatør, der opfylder de kvalitative standarder, som udgangspunkt skal have adgang til netværket af autoriserede reparatører, hvis parterne vil operere inden for gruppefritagelsens rammer.

Uden for gruppefritagelsens rammer kan der som nævnt være konkrete forhold, som opvejer den skadelige påvirkning af konkurrencen en hindring af adgangen til netværket kan have.

Reparatørens eventuelle misligholdelse af sin forhandlerkontrakt er efter afgørelsen ikke et af disse særlige forhold. Om en anke af sagen vil rykke herved, må tiden vise.