SALGSUDVIKLING Lige nu nærmest tonser plugin-hydriderne frem. Mens de deciderede elbiler fortsat hænger i bremsen.
Det er øjebliks-billedet af salget af biler på andre brændstoffer end de helt traditionelle, benzin og diesel.
Især er salget af plugin-hybrider interessant og for mange sikkert overraskende. At danskerne pludseligt vender sig så interesserede mod hybridbiler, hvis batteri kan lades op fra en ekstern strømkilde, skyldes ikke mindst bilernes forholdsvis lave pris. Øjeblikkets regler for beregning af registreringsafgift gør nemlig plugin-hybrider forholdsvis billige. Det skyldes først og fremmest, at netop denne type bil får et stort fradrag som følge af det beregnede forbrug.
Kia har således et i følge importøren "et salg over forventning" af SUV’en med navnet Kia Niro Plug-in Hybrid. Afhængig af måden bilen køres på, kan den præstere lige op den nordlige side af 75 km/l. Det er præcist derfor, netop plugin-udgaven får et så stort fradrag i afgiften, at den ab fabrik noget dyrere plug-in kan sælges til samme pris som en Niro med normalt hybrid-system. Herefter koster begge udgaver af Niro det sammen, nemlig knap 270.000 kr. Plug-in klarer godt 75 km/l, hybrid godt 25 km/l. Herefter er det ikke vanskeligt for kunderne at vælge.
Nyeste blandt plugin-hydrider er Toyota Prius Plug-in Hybrid, som vi tester her, og konstaterer, at den er en af de bedste plug-in’er på markedet lige nu.
Anderledes er det med elbilerne. Vel kan de for hver ny model fortsat køre længere og længere på en opladning, og vel maser elselskaberne med at sænke opladningstiderne.
Men markedet har endnu ikke reageret med et afgørende større salg. Anyway; det holder ikke Nissan tilbage med at lancere en ny udgave af verdens mest solgte elbil, nemlig Leaf. Vi har kørt de første kilometer - Leaf ’18 markerer sig som en af de bedste elbiler på markedet.
Den bedste på el, den bedste på plug-in
Nej, elbilerne kommer ikke. Elbilerne er her allerede. Og det samme gælder plugin-hybriderne, Nissan har netop lanceret ny udgave af Leaf, Toyota har netop lanceret ny udgave af Prius. Her er hvilke kort forhandlerne i henholdsvis Nissan- og Toyota-forretningerne.