23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Motor-magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Gearolie garderer værksteder mod fejl

Automatgear kræver særlig olie og rigeligt af det, når værkstederne servicerer og tester gearene, mener ekspert, der ser kritikken mod automatiske gearkasse-skyllere som overdreven.

OLIETEST Som Motor-magasinet for nyligt har skrevet om, så stiger antallet af solgte ATF-maskiner i Danmark - automatiske maskiner, der kan rense automatgearkasser for gammel olie og tilføre nyt. Men ikke alle synes, at fremgangen er ubetinget positiv. Jonas Sejersen, som er indehaver af B-K Auto i Risskov, viste tilbage i april, hvor galt det kan gå visse gearkasser, hvis man blot overlader det hele til automatikken og glemmer det helt fundamentale håndværk ved oliehåndtering.

Men kritikken er en smule overdreven, og rigtig mange problemer med ødelagte eller ujævne gear starter på det forebyggende stadie. Sådan lyder det fra Roar Eriksen, der er ATF-olieekspert hos firmaet Vantage.

- Mekanikere og værksteder kan gøre sig selv og kunderne en meget stor tjeneste ved at være flittig med olietilførslen på automatgearkasser. Mange bilproducenter har slet ikke noget skifteinterval på automatgearkassen, og det kan blive dyrt, fortæller Roar Eriksen og uddyber:

- Hvis man eksempelvis kører rundt i en VW Transporter med automatgear og hyppigt trækker en 3,5 ton tung trailer, kan gearkassens koblinger og bremsebånd slides op på bare 100.000 kilometer uden olieskift. Under sådanne forhold skal man måske ned på 30-40.000 km mellem olieskift.

’For livet’ holder ikke
Roar Eriksen mener, at bilproducenternes ’Filled for Life’ kan være temmelig misvisende. Lige netop nedslidt olie er nok hovedårsagerne til dårlig funktion eller ødelagte komponenter, lyder det fra olieeksperten.

- Koblingsplader og bremsebånd er de rene varmekilder, og når olien påvirkes af meget varme, nedbrydes ressourcerne i olien, og så øges slitagen. Det forstærkes af trailerkørsel, bjergkørsel, hurtig motorvejskørsel og meget bykørsel med konstante gearskift.

- Jeg vil godt understrege, at sort olie ganske enkelt ikke kan smøre. Det giver mekanikeren en nem mulighed for at tjekke behovet for olieskift: tjek farven på en olieprøve. Konstateres der meget misfarvet olie, skal alle alarmklokker ringe, siger Roar Eriksen og tilføjer:

- Det er også vigtigt at sige, at automatisk gearkasseskyllere jo ikke kan putte belægning tilbage på koblinger og bremsebånd. De er sat i verden for at skifte olie.

Vis behovet til kunden
Men hvis man skal til at sælge olieskifte på automatgearkasser, kræver det i sagens natur lidt salgsarbejde mellem mekaniker og kunden. Her kan man ifølge oliemanden bruge et lille trick med at vise gammel og nyt olie i små glas. Forskellen er markant, Roar Eriksen.

- Det er klart, at værkstederne kan få svært ved at sælge noget, der ikke matcher med serviceforskrifterne. Især når noget skal serviceres oftere, end producenten lægger op til. Men små prøveglas med nyt og gammelt olie er gode redskaber til at gøre snakken helt håndgribelig, siger han.

- Vi råder samtidig værkstederne til på fakturaen at tage et forbehold for indre skader i gearkassen, hvis der tappes sort olie af i forbindelse med olieskiftet. Samtidig kan man give bilisten en olieprøve med hjem. Så står mekanikeren bedre, hvis der skulle ske noget med gearkassen fremover.I den forbindelse kan additiver til olien være et problem, fordi tilsætningsstoffet risikere at rive belægning og frigøre snavs.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.142