SUV-OVERSIGT Da verdens første SUV kørte ud i virkeligheden kunne ingen forestille sig, at denne biltype ville blive det hotteste på fire hjul 70 år senere. Og der blev da heller ikke tænkt så meget som én tanke i den retning, for Den Anden Verdenskrigs Jeep var konstrueret med ét (og noget helt andet) for øje - at gøre de allierede i stand til at vinde krigen.
Men en kompakt bil, der kan køre hvor som helst! Det var da en glimrende idé. Så fra Jeep i 40’erne forbi Land Rover i 50’erne og videre endnu Range Rover i 60’erne til ... ja, der er nogle flere, inden vi når frem til Nissan Qashqai. Men det er overordnet sådan, at Jeep’en og SUV’en er slægtningen.
SUV’erne er så kæmpe en salgssucces, at de nu udgør et helt bil-univers ved siden af det "almindelige." Med bitte små SUV’er forbi mini-udgaver, mellemstore, premium-udgaver og helt op til SUV’er til flere millioner kroner. Ja, der er også hybrid-udgaver og sågar åbne SUV’er.
Egentlig mangler der kun racer-SUV’er for at alle typer biler også findes som SUV’er. Og en racer-SUV har Jaguar faktisk på vej.
Lige nu er der sørme så i runde tal 100 forskellige SUV’er på markedet. Her er de alle plus en række af de SUV’er, der først er i forretningerne lige om lidt. Listen er gjort op på mærker og modeller og ikke med modelvarianter - dog med én undtagelse, nemlig når der også findes en hybrid-version.
Velkommen til SUV’ernes eget univers.
Alfa Romeo Stelvio: Benzin og diesel, baghjuls- og firehjulstræk. Fra 569.345 kr.
Alfa Romeo "lille Stelvio": Helt ny bil, introduceres i 2019/2020.
Alfa Romeo "stor Stelvio": Helt ny bil, introduceres i 2019.
Audi Q2: Benzin og diesel, udelukkende forhjulstræk. Fra 290.257 kr.
Audi Q3: Eksisterende model i ny udgave introduceres senere i 2018.
Audi Q5: Udelukkende diesel, forhjuls- og firehjulstræk. Fra 574.075 kr.
Audi Q7: Udelukkende diesel, udelukkende firehjulstræk. Fra 1.139.407 kr.
Audi Q8: Ny model introduceres senere i 2018.
Audi e-tron: Ny elbil introduceres i 2018, i Danmark i begyndelsen af 2019.
Bentley Bentayga - benzin og diesel, V8 og W12. Fra 3.355.098 kr.
Bentley Bentayga Hybrid - ukendt intro.
Det komplette felt med 109 nye SUV'er
SUV’erne er i nærmest vild vækst og med nu over 100 forskellige modeller udgør det deres helt eget komplette univers ved siden af det almindelige. Her er den komplette liste over samtlige SUV’er i Danmark plus i alt 21 nyheder på vej.