LUFTIGT Der hersker ingen tvivl om, at luftundervogne leverer et komfortniveau, som mere konventionelle støddæmpere har svært ved at nå. Senest har Motor-magasinet testet Mercedes-Benz GLE 350d, som er udstyret med systemet Airmatic. Ja, alle der kender producentens navngivning ved, at alt med ’matic’ bagefter er populært. Bilen er også udstyret med 4Matic - firehjulstræk. Nå, men tilbage til undervognen, der i denne GLE koster svimlende 39.700 kroner. Så hvad er det helt præcist, der ligger bag navnet, når man ser på teknikken? Lad os løbe nogle af de vigtigste punkter igennem.
Den løbende kontrol
Systemet, der er koblet op på en stribe input fra bilens kontrolenhed, starter meget logisk med at levere en vågn-op-funktion. Det vil sige, at så snart jeg åbner bilen med nøglen eller rører dørhåndtaget med hånden, ved luftaffjedringen, at den så starter processen med at bringe bilen til det niveau, der er valgt i bilens køreprogram. Foruden selve støddæmperne hjælper henholdsvis en kompressor og en ventilenhed systemet til at justere det ønske niveau. Som udgangspunkt står bilen i komfort, men den kan sænkes med op til 25 millimeter i det såkaldte sport+-program.
Et væld af data-input
Hvis man lægger samtlige sensorer og moduler sammen, overvåger 22 forskellige kontrolenheder konstant bilens niveau. Det et også vigtigt at notere, at Airmatic, sammen med det såkaldte ADS Plus (Active Damping System), bruger data fra ESC, gearkassen, styretøjsvinklen, bilens accelerometer og akselsensorer for og bag.
Sagt på et lidt mere menneskeligt sprog, så betyder det, at bilens ADS-system hjælper med at overvåge førerens kørestil og vejens underlag. Dog ikke at forveksle med det såkaldte Magic Body Control - der også er en Mercedes-Benz-opfindelse, der kobler data fra stereokamera til den proces og tilpasser affjedringen derefter. Skal man tro producenten selv, så kan de fire individuelle enheder fyldes med luft på 15 millisekunder.
I kernen
Hvis man kigger nærmere på den grundlæggende konstruktion af systemet, er der tale om et enkeltfaset, gasfyldt spjæld, som er integreret i fjederbenet. En resttryksventil er indbygget i indløbsindretningen på toppen af hver luftfjederstang, og den kan bruges i tilfælde af for lavt målt niveau.
Airmatic er dog ikke længere forbeholdt den tunge klasse hos Mercedes-Benz, men også C-klassen kan købes med luftundervognen. I det tilfælde betyder det, at man har to separate ventiler, der håndterer henholdsvis stød og huller i vejen og kontrollerer kompressionen et hvert spjæld på de fire forskellige støddæmpere.
Når undervognen er den rene luft
Airmatic er Mercedes-sprog for luftundervogn. Men hvad er det nu lige, der gemmer sig bag det 41.000 kroner dyre system?