23948sdkhjf

Danmarks største fysiske auktion over specialkøretøjer

Søndag den 22. april afholder Campen Auktioner deres årlige specialbilauktion i Randers, hvor der kan opleves over 170 specialkøretøjer fra det sidste århundrede, når de kommer under hammeren, blandt andet 100 biler, 20 motorcykler og 33 knallerter. Særligt kan fremhæves en samling på 16 specielle biler fra et dødsbo.

AUKTION Når Campen Auktioners store årlige specialbilauktion løber af stablen i Randers på søndag den 22. april, så er det Danmarks største fysiske auktion over specialkøretøjer. Over 170 køretøjer kommer under hammeren, heraf 100 specialbiler, 20 motorcykler og 33 veteranknallerter.

- Vi kan særligt fremhæve en samling på 16 fine biler fra et dødsbo. Blandt dem er der en Mercedes-Benz 190 SL fra 1961, en Ford AA åben bus fra 1930, en Fiat Torpedo 503 Convertible fra 1926 samt to Cadillac De Ville, fortæller Finn Campen, direktør ved Campen Auktioner.

- Derudover er der biler af mærkerne Porsche, Volvo, Rolls Royce, Ford, VW, Morris, Triumph, Alfa Romeo, MG og Corvette med flere, så der er køretøjer på auktionen for enhver smag, tilføjer han.

Auktionen finder sted søndag den 22. april på Myntevej 2 i Randers. På dagen åbnes dørene for eftersyn kl. 9. Her vil der være mulighed for at se bilerne og få dem startet op før auktionen starter kl. 11.

Det er muligt at afgive forhåndsbud på www.campenauktioner.dk indtil lørdag den 21. april kl. 20. Her kan man også se hele kataloget og de andre auktioner.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.176