SOMMERNYHED De første billeder er netop vist. De første danske journalister (... og det er også os) kører den i slutningen af juni. Og den er ude hos de danske forhandlere hen på sommeren.
Sådan er køreplanen for den fra bund til top nye Ford Focus, som Ford-Danmarks Lene Dahlquist, ansvarlig for PR, understreger. Det forstår vi nu så godt, når vi ser de officielle billeder af den nye Blå Oval i Golf-klassen. For Focus ’18 er mildest tro mod sig selv; ingen kan være i tvivl om, at her kommer en Focus. Og vi tør godt allerede nu gætte på, at nogle vil kritisere den nye bil for at ligne den gamle for meget.
Focus 2018 baserer sig også på en nyudviklet platform med navnet C2, der låner teknologi fra den nuværende Focus RS. Det mere end noget andet tyder på, at et absolut Focus-kendetegn er flyttet med over i den nye; de sporty køreegenskaber.
I kabinen er der vitterligt ryddet op. Både den snart gamle Focus og dens lillebror Fiesta fik mange høvl for at have et rodet interiør. I den seneste Fiesta er der ryddet op, det samme sker med den Focus ’18.
Der er dog masser af andet nyt end platformen og kabinen. Listen over nyheder i forhold til den tidligere generation er lang, men nogle af hovedlinjerne handler om assistentsystemer, dataopkobling og dansk lyd med B&O Play.
På det danske marked fås Focus ’18 med den mange gange prisvindende 1,0-liters EcoBoost-benzinmotor med 100 eller 125 hk, men den nye 1,5-liters EcoBoost-benzinmotor tilbydes med 150 hk. Fords 1,5 EcoBlue-dieselmotor fås med 120 hk.
Med til at holde brændstoføkonomien oppe og CO-udledning nede er Fords nye system til frakobling af nogle af cylindrene noget af tiden, der for første gang bruges til en 3-cylindret motor.
Med til at holde CO2 nede er endvidere en ny gearkasse. Focus lokker med en 8-trins automatgearkasse.
Endnu intet om priserne på den nye Ford. Men den nuværende Focus fås fra 210.000 kr. og den direkte konkurrent, Volkswagen Golf fra 195.000 kr.
NyFord Focus med fokus på sikkerhed
Ford Focus i den nye 2018-udgave maser sig i eftersommeren ind , hvor der er allermest trængsel. Den nye bil i C-klassen med mange førerassistenter og raffinerede motorer kommer i nærkamp med bl.a. Golf, Astra og 308.