INITIATIV Fire branchefolk har de seneste to måneder arbejdet med ideen om at starte en forening, der skal sætte fokus på autouddannelsen og branchen generelt for at sikre den nødvendige tilgang til faget - og ikke mindst fastholdelse af arbejdskraften på værkstederne.
Alle autoværksteder med en lærling under uddannelse på EUC Nord i Frederikshavn var således indbudt til et informationsmøde tirsdag den 10. april - både lærling, mester og eventuelt firmaets værkfører.
Cirka 45 lærlinge er for tiden i gang i det nordjyske, og derfor var det over al forventning for arrangørerne, at 90 personer mødte op for at høre om det spændende tiltag på aftenen, hvor Klokkerholm Karrosseridele i Hjallerup lagde lokaler til og sørgede for bespisning. De deltagende værksteder og lærlinge var ligeligt fordelt mellem mærkeforhandlere og frie værksteder.
Også repræsentanter for Frederikshavn byråd, Dansk Bilbrancheråds hovedkontor, EUC Nord, samt lærlingeudvalget var repræsenteret på mødet.
Skal inspirere unge
De konkrete aktiviteter, som forventes gennemført i den nye forening, blev gennemgået af initiativgruppen, der består af tidligere indehaver af Horne Autoværksted og mangeårigt hovedbestyrelsesmedlem af Dansk Bilbrancheråd, Finn Jørgensen, konsulent i autobranchen Hans Erik Kristoffersen, indehaver af Lendum Ny Auto, Søren Nielsen, og konsulent hos FTZ, Morten Thomsen.
Talenter skal plejes i ny forening
Et tiltag i Nordjylland gør lærlinge til ambassadører for faget for at sikre tilgang af unge til branchen - og fastholdelse i faget.