23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Motor-magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Forhandlerne kan se frem til to år med forvirring

Bilforhandlerne skal indstille sig på indfasning af en ny norm for km/liter "WLTP", selv om loven ikke engang er fremsat.

OVERGANG - Vi håber at orientere vore medlemmer i god tid, hvordan man skal håndtere det fra nytår, siger branchedirektør Thomas Møller Sørensen, Bilbranchen/DI.

- Overordnet set er situationen med to målemetoder - NEDC og WLTP - midlertidig. I slutningen af 2020 har vi kun ét system, men der er et par år, hvor vi skal håndtere to metoder.

Han mener dog, at udfordringen er til at overskue i 2018, hvor bilernes energimærkning stadig skal fremgå på baggrund af NEDC-tal, så der vil ikke være ændring i udstillingslokalerne.

- Fra 1. januar 2019 skal energimærkning ske på baggrund af WLTP-tal. I den forbindelse er bilimportørerne i dialog med Færdselsstyrelsen, og den dialog vil vi følge, fortsætter han.

- Vi er med i processen også sammen med FDM for at sikre, at vi får informationsmaterialer, som både vore medlemmer kan håndtere og forbrugerne kan forstå, siger Thomas Møller Sørensen

Han håber på, at det hen over sommer kommer på plads, hvad der præcis skal fremgå af oplysningerne i udstillingslokalerne over for kunderne.

Advokat Lars Ellegaard fra Autobranchen Danmark (ABDK) frygter at det kan blive svært at forklare kunderne om situationen om de to normer. Han har endnu ikke et bud på, hvordan information af medlemmerne skal gribes an. Det vil også komme an på, hvordan den endelige lov ser ud.

- Vi er i dialog med bilimportørerne og Færdselsstyrelsen. Det er bilimportørerne, som skal stå inde for målingerne, siger Lars Ellegaard.

Han støtter den skitserede overgang fra NEDC til WLTP, som imødegår forskelle på ens biler.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.078