23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Motor-magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Peugeot har fundet foreløbig succeskur

Den store 5008 er på mange måder et bevis på, hvad den franske bilkoncern formår lige nu.

OVERSKUD Jeg har den samme følelse med 5008, som jeg i flere omgange har haft med 3008. Den virker solid, moderne og tilpas anderledes. Jeg elsker virkelig kabinen, der har et præg af et tætomsluttet cockpit, og jeg synes designsproget på én og samme tid en sammensmeltning af Citroën og Volkswagen - målt på charme og kvalitetsindtryk. Hvad der virkelig løfter Peugeot 5008 er listen af standardudstyr, som blandt andet omfatter automatisk nødbremse, kollisionsadvarsel, vejbaneassistent og blindspot. Omvendt kan man sige, at det også næste manglede i en stor familiebil, men Peugeot tager opgaven seriøst. Lidt imod min vilje tester vi en benzinmotor i stedet for den franske perle, nemlig den 1,6 liters BlueHDi. I stedet er det en 1,2 liters benziner med 130 hk. Og det er okay, så lang tid man ser bort fra forbruget, der i min test lander på 13,9 km/literen mod de 19,2, som den er opgivet til.



Her er salgs-esserne

Men det som bilsælgerne derude kan glæde sig til at fremvise for interesserede kunder er den måde, man kan indrette 5008’eren på. Den er absurd rummelig med 2150 liter, når både sæderække to og tre er lagt ned. Samtidig kan sæderække to skydes frem og tilbage. Det er ingen nyhed, men selv etablerede systemer kan ødelægges, hvis de ikke er tænkt igennem. Det er de her, og det er tilsvarende nemt at rejse den tredje sæderække, hvor pladsen er godkendt.



Jeg synes også, at salgsteamet hos de franske forhandlere har et godt kort at spille, når det handler bilens infotainmentsystem, der ligner det, man også finder hos Citroën. Opbygningen er generelt god, og mange af informationerne spiller godt sammen de digitale instrumenter bag rattet.



Godkendt lancering

Siden introduktionen i september er der indregistreret 796 Peugeot 5008. Til sammenligning har den lidt mindre 3008-løve ladet sig registrere 2901 i samme periode, hvilket er flot. 3008 har været på markedet længere, men det er kun 20.000 kroner, som adskiller basismodellerne, der i skrivende stund hedder henholdsvis 263.990 kroner og 283.990 kroner. Peugeot 3008 er ganske rummelig i sig selv. Den leverer 1624 liter med sæderne lagt ned, og med dens akselafstand på 2,675 meter ligger ikke langt bagefter 5008, der er bygget til hele 2,840 meter. Til sammenligning har en Mercedes-Benz S-Klasse en akselafstand på 3,035 meter.



Sammenlagt leverer Peugeot en velskabt bil med 5008, som man efter nogle få dage virkelig kommer til at holde af. Peugeot vil virkelig tages alvorligt - hvilket virker, når man tænker på titlerne Årets Bil i Europa til både 308 i 2014 og altså 3008 i 2017.



Vurderet på lanceringsfotos bliver den nye 508 også en bil, der af udtryk vil tages meget seriøs. Det er lovende for franskmændene.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.095