23948sdkhjf

Turanza T005 dæk til den nye Audi A7

Audi har valgt det nye Turanza T005 fra Bridgestone som det foretrukne premium touring dæk til sin A7 Sportback.

OE-MONTERING Audi har valgt Bridgestones T005 premium touring dæk til originalmontering på den nye A7. T005, der er AO-mærket (Audi Original) og Bridgestones seneste skud på dæk-stammen, er udviklet på baggrund af interviews med tusindvis af europæiske bilister.

Købere af den nye 4-dørs coupé A7 Sportback får adgang til det fulde T005 program fra 17 til 21 tommer.

Det er T005’s compound med højt silica-indhold og Bridgestones NanoPro-Tech polymerer, som sammen med et målrettet mønsterdesign optimerer vejgrebet på våd vej. Samtidig er dækkets holdbarhed og brændstofeffektivitet i top.

Minimal kabinestøj

Som en ekstra, lækker ingeniør-detalje har Bridgestone udviklet 19-21 tommer dækkene med sin B-Silent teknologi, der minimerer kabinestøjen på alle typer vejoverflader, så komforten forbedres ganske væsentligt.

Ved at integrere et element af åben-celle polyurethane-skum i dækket har Bridgestone reduceret de resonanser, der opstår ved luftens vibrationer indvendigt i dækket, og det giver mindre kabinestøj - uden at påvirke bilens præstationer eller dækkets dynamik.

Over 1,2 millioner dæk til Audi

AO-mærkningen (Audi Original) på dækket er garanti for, at T005 er blevet udviklet og testet af Bridgestone- og Audi-ingeniører for at sikre et perfekt match mellem bil og dæk.

Bridgestone er Audis foretrukne dækpartner. Ser man alene på det sidste år, så har Bridgestone originalmonteret 1,2 millioner dæk på 300.000 Audi’er fordelt på 11 modeller, for eksempel A3, A8, Q2 og Q7. Og nu altså også A7.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14