23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Motor-magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Gearkasse-maskine skal forhindre olie-fejl

Som Motor-magasinet afdækker, er maskiner til at udskifte olie på en automatgearkasse komplekse størrelser. Producent vil dog gøre processen skudsikker.

AFKODET De såkaldte ATF-maskiner er blevet populære følgesvende på værksteder, fordi de ifølge en stribe producenter hurtigt, effektivt og sikkert kan skifte olie på automatgearkasser - en proces der tidligere var langt mere manuel. Men som Motor-magasinet fortæller om denne uge, kan maskinerne være forbundet resultere i fejl, hvis man blot overlader hele arbejdet til maskineriet og lægger håndværket og sin basale undren på hylden. Og samtidig ikke sikrer, at man benytter den rette teknik og olie, som er anbefalet til præcis den gearkasse, der står foran en.

Men bedst som teknikken og automatiseringen kan være faldgruber, kan maskinerne selv i højere grad bidrage til, at mekanikeren træffer den rette beslutningen, før maskinen går i gang. En af dem, som er klar med hjælpen er Torben Gørfeld, der driver virksomheden DK Lube i Værløse.

DK Lube ApS er nemlig blevet officiel distributør i Danmark af Champions smøreolie-sortiment.

- Den her nye maskine vil vise detaljerede tegninger og oplysninger om præcis den gearkasse, som man står med. Det er vigtigt i en tid, hvor det på den ene side er utrolig komplekst at være mekaniker, men også hvor rigtig meget data er tilgængelig i nærmest realtid. Derfor kan man med den her CH-8200-maskine får at vide, hvilke procedurer, der skal til for at sikre dette rette olieniveau og ved at udskifte filter, siger Torben Gørfeld.

Champion bliver fremstillet i Antwerpen af producenten Wolf Oil, som udelukkende fremstiller smøreolie-produkter. Wolf Oil har de seneste år haft planer om at lave et værkstedskoncept som omfatter mere end "bare" smøreolie. Det startede med et olieskab, og nu lancerer man altså en ATF-maskine, som interesserede distributører i Europa kan købe via producenten BrainBee i Italien.

Olieskift er afgørende
Som hos andre udbydere af ATF-maskiner gentager Torben Gørfeld vigtigheden i at få udført olieskiftet, fordi lavt olieniveau trækker flere negative konsekvenser med sig. Han nævner blandt andet tætningsskader, skader på ventiler, forøget friktion, dårligere skift og dertil ringere brændstofforbrug.

- Dertil vil jeg sige, at andelen af automatiske gearkasser i Danmark bare vil vokse og vokse. I 2016 var det tre ud af 20 biler, som blev solgt med automatgearkasse. Frem mod 2020 vil det være flere end fem ud af 20.

- Derfor bliver en rensning af automatgearkasserne et rutinemæssigt punkt efter 60.000 kilometer. Afledt af det kommer bedre kundetilfredshed. Med det følger et professionelt signal som værksted om, at man kan håndtere det, fortæller Torben Gørfeld.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.141