23948sdkhjf

Brancheforening får tilført nye kræfter

Årsmøde i AUTIG på Kragerup Gods 20. april.

UDSKIFTNING Der er flere udskiftninger i brancheforeningen AUTIG’s bestyrelse på vej, når foreningen holder i år generalforsamling på Sjælland, nærmere bestemt fredag den 20. april på Kragerup Gods nord for Slagelse.

Programmet for årsmødet, der indledes med frokost for foreningens medlemmer og deres ledsagere, giver helt traditionelt plads til både networking og underholdning i løbet af dagen.

To nye medlemmer

Den formelle del af årsmødet - foreningens ordinære generalforsamling - skal i følge den udsendte dagsorden blandt andet tage stilling til valg af to nye medlemmer til bestyrelsen, idet direktør Keld Andersen fra Eberspächer har ladet sig pensionere og Budweg-direktør Thomas E. Larsen, der for nylig har solgt aktiemajoriteten i virksomheden til en kapitalfond, samtidig har ønsket at frigøre sig fra arbejdet i brancheforeningen.

Bestyrelsens indstilling er, at direktør Henrik Jensen fra Hella og direktør Brian Thaysen fra Avant træder ind i stedet for de to afgående bestyrelsesmedlemmer.

AUTIG-mødet afsluttes med en gourmetmiddag, musik og dans. Motor-magasinet vil bringe et referat af begivenheden i en kommende udgave.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094