23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Motor-magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Bilforhandlere advares mod kreative gebyrer

Nye regler for bilpriser "all inclusive" giver skæve priser, og AutoBranchen Danmark advarer bilforhandlere mod kreative tillægsydelser. Biltorvet klar med system, som regner baglæns til en "lækker" pris.

TILPASNING Den 1. april trådte en ny regel om, at bilforhandlere skal skilte med den samlede salgspris inklusive leveringsomkostningerne. Både DBFU og AutoBranchen Danmark vurderer, at det formentligt kommer til at koste forhandlerne penge - og advarer bilforhandlerne mod at opfinde nye kreative tiltag for at omgå reglerne.

- Det er klart, at når en bil er annonceret til 139.000 kroner, sætter man den nok ikke op til det mindre elegante 143.000. Især på prisfølsomme biler vil man være tilbageholdende med det, og har man et stort lager, taber man nok lidt penge på den nye regel, forudser advokat Lars Ellegaard fra AutoBranchen Danmark.

Direktør for brugtbilforhandlernes organisation, Karl-Ove Pedersen, mener, at den nye lov reelt betyder, at forhandlerne mister penge.

- Det skyldes, at bilforhandlerne vil være tilbøjelige til fortsat at annoncere bilen med en "mundret" pris," mener Karl-Ove Pedersen.

Kreativitet kan være forbudt

Der er imidlertid intet til hinder for at udspecificere, hvor stor en del af prisen, som er leveringsomkostningerne eller at skilte med ekstraydelser.

- Det er helt lovligt at vise priserne på denne måde. Så længe salgsprisen er angivet inklusive leveringsomkostningerne, læser jeg ingen steder, at man ikke må vise leveringsomkostninger i eksempelvis en underliggende beregning, mener Lars Ellegaard.

Men han og AutoBranchen Danmark advarer imod, at bilforhandlerne finder på for mange kreative krumspring i et forsøg på at dæmme op for et eventuelt tab.

- Vi får en del henvendelser om dette, og det er klart, at man kan forestille sig, at bilforhandlerne eksempelvis vil opfinde forskellige grader af klargøring, såsom blot en billig støvsugning og en dyrere og mere udførlig rengøring. Det er ikke direkte ulovligt. Men jeg mener, man går imod intentionen i bekendtgørelsen, som er at skabe mere gennemsigtighed og et ensartet grundlag for sammenligning, advarer Lars Ellegaard.

Styrelse: Pas på!

Hos konkurrencestyrelsen er meldingen da også, at man eksempelvis ikke kan udelade prisen for en nummerplade.

- Man skal oplyse alle omkostninger. Hvis der er en obligatorisk udgift, som forbrugeren skal betale, skal udgiften være inkluderet i den samlede pris. Forbrugeren skal altså ikke betale ekstra ydelser for at kunne bruge varen. Når det gælder en bil, så den skal være køreklar til den skiltede pris, og det må nødvendigvis også betyde, at der er nummerplader på, siger Susanne Aamann, souschef i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Styrelsen overvejer at lave en vejledning på området, som autobranchen har efterspurgt, oplyser Susanne Aamann. 

BREAKING
{{ article.headline }}
0.094