23948sdkhjf

Kinesere skaber kæmpe videnscenter i Sverige

Geely, som ejer Volvo, vil lægge nyt innovationscenter til 3500 medarbejdere i Göteborg.

CENTER Der skal udvides voldsomt hos vores svenske naboer, hvis det står til kinesiske Geely, som har opkøbt en 26.500 kvadratmeter stor plads i Lindholmen-området i Göteborg. Her er det planen, at op mod 3500 medarbejdere skal skabe og udvikle produkter til gavn for både Volvo Cars, som ejes af Geely og naturligvis mærket selv.

Meningen med at placere det i Lindholmen-området er desuden, at det ligger tæt på Volvos afdeling i Lundby og Lindholmen Science Park. Umiddelbart kan der blive rigeligt med studerende at trække på, da der bor omkring 21.000 mennesker i området, hvoraf en stor del af dem er studerende eller tilknyttede de nærliggende uddannelsesinstitutioner.

Det er fortsat sparsomt med oplysninger om de præcise detaljer om kinesernes arbejde i Göteborg, men nogle af hovedlinjerne kredser om elektrificering og Internet of Things (IoT), hvor biler og værkstedsbranchen i højere grad kobles på nettet og kan tale sammen trådløst.

Omkring sommeren sidste år meddelte Volvo, at en svensk-kinesisk bilfabrikant har er klar til gå væk fra den klassiske forbrændingsmotor, fordi rigtig mange af firmaets kunder efterlyser det. Målet er at sælge en million biler frem til 2025, der enten er elbiler eller hybridbiler. Mellem 2019 og 2021 er planen at skabe fem forskellige elbiler og en række hybridbiler.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.214