23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Motor-magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Minister takker nej til en milliard

Skatteminister begrunder, hvorfor han han vil nedsætte ejerafgift.

PROVENU Skatteminister Karsten Lauritzen (V) fastslog princippet om nej tak til nye bilmilliarder, da han før påske duellerede med Henning Hyllested (EL) i Folketingets spørgetid om dieselgate og bilafgifter.

Baggrunden for Henning Hyllesteds onsdagspørgsmål var en rapport fra De Grønne i EU-parlamentet. Den konkluderer, at Danmark er gået glip af 24 milliarder kroner i bilafgifter i perioden 2010-2016 på grund af snydechippen og illusorisk testmetode.

De Grønnes rapport angiver det danske CO2-afgiftsgab til over 6 milliarder kroner alene i 2016.

Det officielle danske gennemsnit er 105,9 gram per km for 2016 per solgt fabriksny bil, mens rapportens korrigerede tal er 140,1 g/km, altså knap en tredjedel mere.

Sådan ser skatteministeren ikke på det.

Satserne for brændstofeffektivitet (km per liter) bliver tilpasset af regeringen og Dansk Folkeparti, hvis den nye målemetode giver anledning til skvulp i bilbeskatningen, fastslog Karsten Lauritzen uden at nævne lovinitiativet, der tilpasser afgiftssystemet til EU’s nye målemetode.

Nej til ekstra provenu
Enhedslistens trafikordfører fastholder, at staten er gået glip af 24 milliarder kroner, som bl.a. kunne være brugt til bedre og billigere kollektiv transport.

- Jeg vil faktisk ikke have disse milliarder i kassen. Alle skal betale den skat, de skal, men regeringen har jo en aktiv dagsorden om at sænke beskatningen på biler, svarede Karsten Lauritzen.

Udtalelsen sættes i perspektiv af den franske bilproducent PSA, som for et år siden fremlagde tal for det faktiske benzinforbrug.

Eksempelvis var forskellen ifølge "Ingeniøren" 30 procent for Citroën C4 Cactus. Den officielle værdi på 23,5 km/liter viste sig at være 16,4 km/l i PSA-testen. Danske motorjournalister kårede i øvrigt denne bil til årets bil i november 2014.

I år ville det betyde mistet km/l-fradrag på 30.000 kroner i registreringsafgiften.

Desuden forhøjes ejerafgiften fra 660 kroner årligt til 2520 kroner, altså en forskel på 1860 kroner om året.

Ifølge lovudkastet vil de bemeldte biler ikke skulle betale mere, så længe de har en identisk model, der er indregistreret på grundlag af NEDC-værdier.

Ingen efterregning
Juridisk er afgiften opkrævet på grundlag af en EU-metode, og der er det egentlig uden betydning, om de angivne værdier er troværdige.

Henning Hyllested mener, at staten har et tilgodehavende på grund af fusk og snyd med NOx-målinger. Den sag vil skatteministeren ikke kaste sig ind i.

- Problemet med at efteropkræve er, at det er forhandleren og bilejeren og ikke producenten, man kommer efter. Man kunne muligvis vælge at gå efter forhandleren eller ejeren af bilen, men det ville være svært. Vores vurdering er også, at der ikke er de store penge at hente, svarede Karsten Lauritzen.

Ingen CO2-pisk

Enhedslisten ønsker en sammenhæng mellem afgift og den konkrete udledning, så den faktiske CO2-udledning beskattes for at sænke transportsektorens klimaeffekt.

Skatteministeren ser på selve afgiftsniveauet og bruger typegodkendelserne til at graduere afgiften inden for det politisk bestemte afgiftsniveau.

- Regeringen ønsker ikke at beskatte biler hårdere, men mindre hårdt end det er tilfældet, pointerede Karsten Lauritzen.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.142