23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Motor-magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Regering demonterer afgiftsbombe

Selvom ny målemetode vil medføre højere ejerafgifter, vil regeringen neutralisere stigningen med en nedjustering af afgiften.

EJERAFGIFT Skatteminister Karsten Lauritzen (V) betakker sig for ny milliardindtægt, som skyldes dårligere - men mere retvisende - brændstoføkonomi i EU’s nye typegodkendelse.

Ministeren er på vej med et lovforslag, der sikrer nogenlunde ens afgift, uanset om bilens brændstoføkonomi er angivet efter den hidtidige metode NEDC eller den ny WLTP. Det gælder både benzin- og diseldrevne person- og varebiler.

Bilbranchen/DI har sammen med De Danske Bilimportører og FDM har deltaget i udarbejdelsen af lovforslaget, som Bilbranchen/DI offentliggjorde på sit netsted den 28. marts.

Det skete i glæde over, at anbefalingerne fra autobranchen genfindes i regeringens lovforslag.

Kernen er en korrektionsfaktor på 1,21. Brændstoføkonomien angives i km per liter, og dette resultat gange med 1,21, hvis testmetoden er WLTP.

Det korrigerede tal for km/liter bestemmer afgiftsklassen, dvs. den halvårlige ejerafgift og fradrag/tillæg i købsafgiften.

Faktoren 1,21 er EU-kommissionens bud på den gennemsnitlige forskel mellem de to metoder.

"EU-Kommissionen skønner, at WLTP-målinger i gennemsnit giver et brændstofforbrug, der er cirka 21 procent højere end målinger, hvor typegodkendelsen er baseret på NEDC-metoden, dog med stor spredning," anfører Skatteministeriet.

Nogle modeller bliver dyrere, mens andre bliver billigere.

Fremsættes som hasteforslag
Den ny metode får et loft i form af de hidtidige afgifter. Den ekstra afgift refunderes, hvis WLTP fører til en højere afgift end NEDC-metoden for en identisk bil. Omregningen sker ikke automatisk. Korrektionen skal foretages typisk af en bilimportør eller en synsvirksomhed, der opretter en bilmodel i Køretøjsregisteret. I sidste ende er det autoforhandleren eller ejeren, som skal indberette WLPT-værdien.

Lovforslaget har et "haster" over sig. Det fremgår hverken af regeringens arbejdsprogram ved folketingsårets begyndelse i oktober eller sidste måneds opdaterede lovprogram.

Høing til 20. april
De første biler markedsføres her i foråret, hvor brændstofforbruget kun er målt efter WLTP-metoden, forventer Skatteministeriet.

"De foreslåede ændringer bør derfor gennemføres hurtigst muligt for at undgå en utilsigtet stigning i registreringsafgift og brændstofforbrugsafgift for disse biler alene som følge af den nye målemetode," erklærer Skatteministeriet.

Lovforslaget er ifølge Bilbranchen i høring til 20. april. Hensigten er en vedtagelse i slutningen af maj, så det kan træde i kraft 1. juli.

Lovforslaget er en overgangsordning. Senere vil satserne blive justeret til WLTP-metoden, når NEDC-metoden er udfaset.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.078