OPFRISKNING Er man så heldig at råde over en ny fuldautomatisk ASC fyldestation, er der ingen problemer, når det drejer sig om at blive mindet om, at maskinen trænger til et servicetjek. Det fortæller maskinen selv på displayet.
Anderledes forholder det sig med fyldestationer af ældre dato. Her er det op til teknikerne på klimaværkstedet at tilkalde assistance, når maskinen trænger til et tjek. Det er dog langtfra alle steder, at man er opmærksomme på, hvornår det er servicetid - og det kan koste dyrt.
- I fyldestationer sidder der en vakuumpumpe med lameller, og hvis olien er slidt, og der er mange urenheder og fugt i den, er det til stor skade for maskinen, forklarer Thomas Nielsen, technical manager hos Dometic Waeco og tilføjer:
- Samtidig har det indflydelse på maskinens evne til at lave tilstrækkeligt lavt vakuum, hvilket kan medføre, at al fugt ikke kommer ud af bilens aircondition, f, der er en af de førende importører af udstyr til klimaværkstedet.
Planlæg dit tjek
Hos Dometic Waeco, der også afholder certificerede kurser til airconditionanlæggene anbefaler man som hovedregel, at fyldestationer bliver tjekket én gang om året.
- Man skal huske, at vakuumpumpen i fyldestationen er en roterende del, som kræver ren olie for at yde optimalt. Men når maskinen ikke af sig selv melder service, kan det være svært at huske det, så derfor gælder det om at få lagt det ind i en plan. Gør man det, så har man til gengæld også en maskine, som kan køre i mange år, slutter Thomas Nielsen.
Service af gamle fyldestationer betaler sig
Det kan gå hårdt ud over vakuumpumpen i den gamle fyldestation, hvis man glemmer at få maskinen serviceret.