23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Motor-magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Toppen af poppen VW-bilhus

Sølvsten Biler i Viborg har taget et yderst avanceret bilhus i brug, klar til VW-koncernens storsatsning på elbiler.

REPORTAGE Værkfører Jens Kristensen har været hos Sølvsten Biler i 20 år. Han og de øvrige 75 ansatte er begejstrede over det nye bilhus og viser gerne rundt blandt de nye og lækre tekniske installationer.

- Jeg glæder mig især over lys og luft samt mere plads. Og så ser jeg frem til, at vi får rutinerne til at spille i de nye rammer, smiler Jens Kristensen til Motor-magasinets udsendte.

Blandt de ansatte mekanikere er også fire tyske, der tager turen fra Flensburg hver uge fire dage ad gangen. Andrey Scheinmeier har været her syv år, andre 12.

- Vi kom hertil på grund af manglende arbejdskraft og er glade for den bedre løn i forhold til i Tyskland, samt nu også de dejlige nye faciliteter, siger han under arbejdet med at servicere en Audi.

Alle mekanikere har egen pc med alt indbygget - tester, ledningsdiagram, booking med mere via VW it-systemet Autocore fra importøren og kan dermed indtage hvilken som arbejdsstation ved at plugge pc’en til en given filebænk.

Fremtidssikret bilhus

Alle medarbejdere har været inddraget i udformningen af henholdsvis salgsafdeling, værksted, karrosseriafdeling, indskrivning, lager og administration. Alt er opført med fokus på effektivitet, kvalitet, miljø, ergonomi efter nyeste standarder og teknologier med maksimale hensyn til medarbejdere, kunder og samarbejdspartnere.

Byggeriet er fremtidssikret omkring service og salg af elbiler, som VW-koncernen for alvor ruller ud fra 2020, samt med Car Sharing Station til bildeling med mere.

Og så spiller indskrivning, reservedelslager og værksted sammen med den digitale OBD-løsning i bilerne, kaldet Min Volkswagen/min Skoda/min Seat, der varskoer om fejl i bilen og booker dele og værkstedstid.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.156