23948sdkhjf

Jaguar rock’er ved elbilerne

Hvor moderne en bil kan man præsentere på et museum? Og så i Oslo? Kan man lade en rock-stjerne stå for at forklare bilens linjer? Og kan man tillade sig at gøre bilen hurtigere end en Tesla? Svarene kommer her på stribe.

VERDENSPREMIERE Der er vitterligt en bil derinde i menneskemylderet. Selv om jeg lige nu ikke an se noget som helst rødt. Men jeg ved det; for for bare et minuts tid siden stod jeg jo henne og kunne have rørt ved bilen, hvis jeg ville. Men nu er bilen slet og ret begravet i nysgerrige journalister fra hele Europa. Men det er heller ikke en hvilken som helst bilnyhed, der er centrum for virakken her på museet i Oslos bymidte. Bilen, vi er rejst til en af elbilernes højborge for at se og røre og prøvesidde, er den nye Jaguar I-Pace. Ny Jaguar. Ny SUV, Ny elbil. Det er jo hele tre ting på én gang - det går aldrig godt.

Om det vitterligt kommer til at gå godt, kan jo kun tiden; eller rettere salgstallene vise. Men meget tyder på, at Jaguars satsning kommer til at gå godt.

For det første bevæger hele biludviklingen sig i retningen elbil. Se bort fra de smalle danske salgstal; elbilen kommer for alvor. Dernæst er Jaguar med til at sætte standarden med bilens data. På muskelsiden med en effekt på 400 hk og et moment på 700 Nm. Og på "power-siden" - og det er jo nok så vigtigt - med disse to afgørende tal: Rækkevidden er 480 km efter den hidtil mest realistiske WLTP-norm, mens opladningstiden er 100 km pr. kvarter med en 100 kW kviklader, som Jaguar formulerer det. Med andre ord en time, hvis man starter opladningen, når det fortsat er strøm tilbage og man springer de sidste procent over.

Vi møder altså I-Pace til premiere-festivitas i Oslo uden mulighed for at køre så meget som en meter i bilen. Så om den vitterligt lige kan æde en 0-100 km/t på 4,8 sekunder, må vi vente med at finde ud af. Men vi konstaterer tre andre afgørende egenskaber ved at "prøvesidde," I-Pace, når vi nu ikke kan prøvekøre I-Pace.

Det ene er den generelle stemning i kabinen. Luksus-materialer og den helt rigtige lyd, når man smække døren. Det er den der dybe, bastante lyd. Dernæst kørestillingen: Sædet griber på en gang fast og blødt om kroppen, hvorefter hænderne rækker ud efter rattet. God oplevelse her; kørestilling som i en sporty luksusbil.

Men aftenens overraskelse kommer på bagsædet: Vel er bilen udefra forholdsvis lille; men her på bagsædet er nærmest oceaner af plads! Hvor pokker kommer den fra? Fra motorrummet faktisk. Husk på, at I-Pace er en elbil, hvis frontmotor fylder nærmest ingen ting i sammenligning med en 400 hk’s forbrændingsmotor. Den sparede plads er brugt til kabineplads, der især kommer bagsædefolket til gode.

Herefter er Tesla ikke alene i verdenen af seriøst hurtige elbiler. Nu er Jaguar der også. I pipeline med virkeligt hurtige elbiler er Porsche.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.188