23948sdkhjf

International pris til dansk it-firma

Aarhus IT-firmaet Loyalty Factory ApS vinder erhvervsprisen Stevie Award for sin softwareløsning Easi’r til bilbranchen.

HÆDER Den hurtigt voksende IT-virksomhed Aarhus Loyalty Factory ApS har fået den tyske Stevie Award i guld i kategorien Bilindustri og Transport for sit software til bilbranchen, Easi’r. Stevie Award er en international erhvervspris, der uddeles i forskellige lande over hele verden. Under konkurrencen blev Loyalty Factory ApS og dets produkt Easi’r bedømt af ca. 50 erhvervsledere fra hele Tyskland.

Siden lanceringen af bilbranche-softwaren Easi’r i 2016 har Loyalty Factory ApS fået en markedsandel på mere end 15 procent i Danmark og mere end 7 procent i Tyskland. Blandt Easi’r -kunderne i Tyskland er Toyota Germany med hele sit forhandlernet, cirka 500 forhandlere og en anden stor bilimportør med flere end 1.200 forhandlere og servicepartnere over hele landet. I Danmark er bl.a. BMW, VW, SEAT og British Car Import A/S Easi’r -kunder, og sidstnævnte har taget Easi’r i brug hos alle Jaguar-/Land Rover-forhandlere - ikke bare i Danmark, men også i Sverige og Norge.

Da Loyalty Factory ApS kom på markedet med Easi’r i 2016, havde virksomheden kun 15 medarbejdere. Siden da er teamet vokset til næsten 40 medarbejdere. Virksomhedens udviklings- og softwarecenter ligger i Aarhus.

Tror på fremtiden
Easi’rs CEO Mikael Moeslund udtaler om prisen:

- Vores vision bag Easi’r er, at vi tror på bilforhandlernes fremtid. Digitaliseringen ændrer alt i bilindustrien for øjeblikket, en udvikling der også udfordrer de traditionelle bilforhandlere. Vi har specialudviklet Easi’r til at opfylde bilkøbernes ændrede forventninger og på den måde understøtte bilproducenternes nøglerolle inden for salg, så de ikke taber i konkurrencen med alle de nye online-aktører. Vi er glade for, at dommerne ved Stevie Award har anerkender kvaliteten i vores produkt og vores produktvision, og vi er også glade for, at vi som dansk virksomhed har formået at etablere os på det tyske marked.

Om Easi'r

Easi’r er en professionel cloud-løsning for bilindustrien. Easi’r-funktionerne er tilpasset købsprocessen for biler, og guider salgsmedarbejdere trinvis gennem hele salgsprocessen med en optimeret arbejdsgang og resultatstruktur, fra den indledende kontakt med et lead (=potentiel kunde), indtil leveringen. 

Det centrale i Easi’r er forskellige lead-management funktioner som hjælper sælgerne med at behandle online-leads næsten i realtid og dermed imødekomme de forventninger nutidens kunder har til hurtig tilbagemelding på online-forespørgsler. 

Desuden har Easi’r også såkaldte salgsaccelerations-funktioner, dvs. muligheder for at automatisere centrale dele af kundekorrespondancen og at give sælgerne datagenererede anbefalinger om det ideelle tidsskema, indhold og de ideelle medier for kommunikation med kunderne. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094