Bilsælgerne elsker den: Prinsen lever stadig

UNIKUM Danmark mistede forleden Prins Henrik til de evige vinmarker et bedre sted, men heldigvis lever er anden prins videre i bedste velgående. Nissan Qashqai har imponeret alt og alle og er, lidt som med den fransk-danske Prins Henrik på mange måder blevet folkeeje. I hvert fald har den japanske SUV, eller crossover om man vil, ligget lunt i salgstallene, hvor især 2017 var en sejr for den danske importør med 7014 indregistrerede biler.

Ingen kommer i nærheden af salgskongerne Peugeot 208 og Volkswagen Up, der har fejet stort set enhver modstand af vejen, og især den franske folkevogn har været suveræn. Men Nissan Qashqai har jo på mange måder været helt sin egen, fordi det er en langt større bil, der også er noget dyrere end de to mindre bilkonger.

Kan tronen holdes?
Nå. Hvordan holder man så live i en en populær SUV-prins, der skal holde tronen? For Nissan har faceliftet af Qashqai været af enorm betydning, dels fordi man jo tilsyneladende har et design, som tiltaler rigtig mange, og dels fordi man jo samtidig skal sætte en streg i sandet over for konkurrenter lig Opel Grandland, Peugeot 3008 og VW T-Roc.

Især fronten er blevet strammet op, hvilket betyder nye LED-lygter og en ændret kølergrill. Bagtil en ændret kofanger. Ændringerne er i min optik vellykkede. Indvendigt halter det dog. Jeg begriber ikke, hvorfor Nissans infotainment-system skal ligne noget fra starten af 00’erne. Yes, det er funktionelt, men ovre hos især Peugeot 3008 træder du ind i et jagerfly-inspireret cockpit, som føles utrolig moderne. Inde i Nissan Qashqai er grafikken ikke meget bedre end på en Playstation 2 - og det er ingen ros.

Men til hverdagen har Nissan omvendt arbejdet med et par trick, der gør den faceliftede Qashqai noget bedre kørende end tidligere. Man mærker især, at ingeniørerne har fået strenge ordre på, at støjniveauet skulle sænkes. Konkret har man gjort det ved at udstyre undervognen med en slags mini-pyramider, der er med til at stabilisere luftstrømmen under bilen og i sidst ende reducere støjen ved kørsel.

Udviklerne har også været i gang med måleudstyret for lavfrekvent støj fra motorrummet, det er væsentlig bedre isoleret end tidligere. Samtidig har man forstærket bilens torpedoplade, så den er kraftigere end tidligere og bedre beskyttet. Det nedbringer også lydniveauet i kabinen. Så hvis man ser bort fra teknologien bag skærmen i kabinen, så rykker Nissan Qashqai på en stribe andre punkter, der gør, at den måske i sidste ende føles en smule mere moden og færdigbygget end eksempelvis Peugeot 3008 og VW T-Roc.

Den usynlige teknik
Dykker man længere ned i de adskillige grafer, som følger med salgsmaterialet for Qashqai, så har man blandt andet justeret støddæmperne, så de takket være dobbeltstempler absorberer flere bump. Man har også tilføjet en dynamisk dæmpning til ratstammen, det skal få det til at summe mindre i hænderne efter en lang køretur.

Nissan har hertil bygget det såkaldte ActiveRide Control, det dybest set betyder, at bilen brugers dens bremser en smule, når man kører over et vejbump. Alene for at undgå ujævn kørsel. Dertil har man lavet ny software til den elektrohydrauliske servostyring, hvilket blandt andet betyder, at man har dæmpet servoeffekten ved centerstilling. Okay, hvis man lige trækker vejret dybt - hvad betyder alt det så?

Lidt som med en ny smartphone er der altså sket temmelig store ændringer lige under den overflade, som køberne kender. I min optik giver det en yderst velstøbt bil, der for det første er meget komfortabel, men som også beviser, at bilbranchen er fuld af nye idéer til, hvor man hele tiden forædler biler. Det er imponerende.