PROBLEMKNUSNING Der kan være mange grunde til, at blæseren i en bil ikke fungerer korrekt. Problemet kan vise sig umiddelbart efter installationen, hvis man ikke håndterer blæseren korrekt, eller vise sig på et senere tidspunkt - måske blot fordi kabinens luftfiltre ikke udskiftes regelmæssigt, især ved lang tids kørsel, eller erhvervsmæssig brug i støvfyldte omgivelser.
Som bekendt overfører interiørblæsere varm eller kold luft, afhængigt af den indstillede temperatur, fra varmeapparatet/fordamperen til passagerkabinen. Samtidig sikrer blæseren, at fordamperen fungerer korrekt og opretholder luftstrømningen under fordampningsprocessen. I de fleste tilfælde sidder blæseren i HVAC-modulet (Heat-Ventilation-Air-Conditioning), og den holder i gennemsnit i otte år, oplyser den danske producent og leverandør af blæsere og klima-produkter, Nissens.
Startkabler overbelaster
Andre dele af bilens elektriske kredsløb kan også forårsage problemer for blæseren. En defekt generator kan overbelaste det elektriske system, hvilket vil resultere i, at blæseren ikke fungerer korrekt.
Start af en bil med startkabler vil, i en kort periode, tilføre 24 volt til systemet, hvilket potentielt kan overbelaste blæseren. I nogle tilfælde kan blot almindelig start af bilen medføre fejlfunktion af blæseren, da for stor spænding fra systemet kan forårsage en spændingsspids.
Anbefalet løsning
Når defekten er fundet, skal blæseren skiftes. Her er tre faktorer afgørende ved mekanikerens håndtering af den nye blæser; bilens elektriske system, komponentkvaliteten og korrekt produkthåndtering.
Ved montering er det vigtigt, at blæserens hjul er beskyttet - både under transport og montering. Selv en mindre påvirkning af hjulet kan medføre, at blæseren kommer ud af balance, og det resulterer i en støjende blæser.
Det er også vigtigt, at skruerne ikke strammes for hårdt under montering. Det kan ødelægge plastbeslagene og få blæseren til at vibrere og skabe støj i kabinen.
Som mekaniker skal man også undersøge, at den nye sikring har den korrekte ampereværdi. Hvis ampereværdien er for lille, vil sikringen springe, og hvis ampereværdien er for høj, vil systemet overoplade, hvilket forårsager fejlfunktion af blæseren.
Plast giver korrosion
Det er vigtigt at udføre regelmæssig vedligeholdelse på blæseren under hele dens levetid, ifølge producenten Nissens tekniske bulletiner.
Kabiner med plastinteriør kan øge fugtighed og kondens, hvilket i værste fald kan forårsage korrosion omkring kulbørsterne i bilens blæser. Nissens anbefaler udskiftning af blæseren hvert 8. år, da risikoen for fejl herefter stiger markant, ifølge producentens markedsdata.
Interiørblæsere skal håndteres varsomt
Leverandørfirmat Nissens giver her en række svar på, hvorfor blæseren i en bil ikke fungerer korrekt, og tips til hvordan man bedst vedligeholder og udskifter.