Når garantien ikke dækker

JURA Jeg har tidligere skrevet om, hvordan afhjælpning af mangler bør foretages, og herunder hvad der er rimelig tid og hvor mange forsøg en sælger har, inden afhjælpningsretten er opbrugt.

På det seneste møde i Ankenævn for biler blev behandlet en sag om afhjælpning, men med en noget anden vinkel. Spørgsmålet var nemlig om kunden kunne pålægges at betale for en reparation, som han - i hvert fald som udgangspunkt - mente var en reklamation.

Det fremgår af købelovens § 78 stk. 4, at afhjælpning af mangler skal ske inden rimelig tid, uden udgift og uden væsentlig ulempe for køberen. Det betyder på almindeligt dansk, at det skal ske hurtigst muligt, og at man ikke kan kræve, at kunden skal betale for arbejdet.

Nu er det imidlertid ikke altid, at en reparation på en bil viser sig at være en mangel, selvom bilen fortsat er under reklamationsret. Der kan jo sagtens være tale om "fejl", som køberen selv har forårsaget eller forhold, som af andre grunde ikke er omfattet af en reklamationsret.

I sådanne tilfælde kan man som forhandler selvfølgelig godt kræve, at kunden skal betale for reparationen. Men der er en helt væsentlig forudsætning, og den er, at kunden på forhånd er orienteret om, at der ikke er tale om et reklamationsarbejde, og at han derfor også har accepteret at skulle betale for reparationen.

Yderligere skal man som sælger være opmærksom på, at det er sælgerfirmaet - altså den der giver reklamationsretten eller garantien - der skal bevise, at kunden har accepteret at betale for reparationen.

Brændt lugt fra bilen
Det var netop den problematik, som var grundlaget for den afgørelse fra nævnet, som jeg vil omtale.

Klageren var ejer af en relativt ny bil, som fortsat var under fabriksgaranti, og den havde på reparationstidspunktet kun kørt ca. 8.000 km. Kunden klager et par gange over, at der kommer en brændt lugt fra bilen, når han har kørt i den, og han er også omkring værkstedet, som dog ikke konstaterer fejl ved bilen. På et tidspunkt reklamerer han over, at der nu også er problemer med gearene og kører en tur med en mekaniker, som konstaterer, at det er koblingen, der er problemet. Bilen bliver afleveret til værkstedet, og inden reparationen påbegyndes bliver kunden kontaktet med oplysning om, at koblingen skal skiftes, og at det vil koste ca. 15.000 kr. Der drøftes om det kan være under garantien, men værkstedet fastholder, at det ikke er garantidækket.

Bilen bliver repareret og kunden får en regning på ca. 14.000 kr., som han imidlertid ikke vil betale. Derfor indbringer han sagen for ankenævnet, da parterne ikke kunne blive enige om betalingen.

På baggrund af parternes udsagn, herunder i særdeleshed kundens egen beskrivelse af forløbet, lagde ankenævnet til grund, at kunden var bekendt med selv at skulle betale for reparationen, og at han også havde accepteret det. Koblingen var undervejs i forløbet også blevet besigtiget af en sagkyndig, som havde bekræftet, at koblingen var defekt, totalt opslidt, og at det skyldtes forkert kørestil - lidt diplomatisk sagt. Altså var det lige netop forhold, som kunden selv var årsag til, og som derfor ikke var dækket af garantien.

Sagen kunne meget vel have fået et andet udfald, og det var endog meget heldigt for den indklagede forhandler, at kunden ærligt bekræftede, at han var blevet oplyst om prisen allerede inden, reparationen blev sat i værk.

Få kundens skriftlige accept
Som jeg skrev indledningsvis skal garantigiver bevise, at kunden på forhånd er orienteret om at han selv skal betale. Det vil ofte være svært at føre dette bevis, hvis man ikke har en underskrift fra kunden.

Derfor er det sædvanligvis mit råd, at man i sådanne situationer sikrer sig kundens skriftlige accept. Det kan være i form af en underskrift på arbejdskortet eller ved en bekræftelse på en efterfølgende mail eller sms.

Ofte finder man jo først ud af, at en reparation ikke er dækket af garanti eller reklamationsret, når bilen er blevet skilt ad, og man har derfor ikke kunnet sikre sig kundens accept ved en underskrift på arbejdskortet på forhånd. I de situationer må man kontakte kunden og få hans accept på en mail. Man må i hvert fald ikke blot reparere bilen for så efterfølgende at præsentere kunden for en regning. Denne regning vil kunden ikke være forpligtet til at betale, og den type afgørelser er der adskillige af.

Det skal også præciseres, at undersøgelsen eller fejlsøgningen frem til man konstaterer fejlen, vil være for værkstedets regning. Man kan altså heller ikke kræve, at kunden betaler for fejlsøgningen, medmindre det på forhånd er aftalt, og det vil i mange situationer kunne betragtes som, at der dermed ikke er tilbudt vederlagsfri afhjælpning, hvis det viser sig at reklamationen har været berettiget.