23948sdkhjf

Forsikringsbranchen melder pas

Forsikring & Pension: Vi er hverken for eller imod alternative dele frem for originale dele.

KARROSSERIDELE Som ventet har den nye rapport fra SKAD om kvaliteten af alternative karrosseridele kontra originale dele, udført af Force Technology og omtalt i Motor-magasinet den 23. februar, skabt røre i branchen.

På vegne af forsikringsselskaberne kommenterer Hans Reymann-Carlsen, underdirektør i Forsikring & Pension, rapporten:

- Forsikring & Pension er helt enig med Thomas Krebs fra SKAD: Forsikringsbranchen er hverken for eller imod alternative dele frem for originale dele. I nogle situationer er der god mening i at anvende alternative dele i andre tilfælde originale dele. Man er nødt til, at betragte hver enkelt sag for sig i forhold til køretøjets alder, skadens karakter og delenes beskaffenhed.

- Vi har tiltro til, at parterne imellem samarbejder og håndterer dele fra andre leverandører end fabrikkernes OEM dele, selvfølgelig med respekt for værditab, genopbygningsregler og ikke mindst trafiksikkerheden, siger Hans Reymann-Carlsen.

Udgangspunkt i OEM

- Med hensyn til Autotaks/forsi.dk kan der være grund til at præcisere, at systemets fælles arbejdstider og reservedele altid tager udgangspunkt i fabriksanvisningerne, altså det vi kalder OEM. Autoflex funktionen er derimod et værktøj, som indeholder det enkelte forsikringsselskabs eget valg af de dele, selskabet ønsker at kunne anvende. Med Autoflex kan det enkelte forsikringsselskab selv hente og vedligeholde reservedelsdata fra de leverandører, selskabet selv vælger. Der findes ikke fælles reservedele i Autoflex, påpeger Hans Reymann-Carlsen.

- Vi har med interesse fulgt med i SKAD’s orienteringer om undersøgelsen og håber, at vores medlemmer og leverandørerne af disse dele, kan drage nytte af undersøgelsens resultater, tilføjer han.

Skal undgå uansvarlige dele

Thomas Krebs har sendt rapporten og hans oplæg til en standardisering af alternative dele til blandt andre Folketingets trafikordførere, men kun en enkelt af disse har svaret Motor-magasinet om deres syn på sagen.

- Jeg har ikke læst rapporten, men min holdning er selvfølgelig, at vi skal undgå at der bruges dele, som er direkte uansvarlige at bruge, siger Andreas Steenberg, medlem af Folketinget for Radikale Venstre.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109