23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Motor-magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

P-skive til mersalget

Bilforhandlere og værksteder bruger p-skiver til at booste mersalget.

TIDEN Skomø har siden 1969 leveret manuelle p-skiver til den danske bilbranche, og det er gennem tiden blevet til rigtig mange p-skiver. På trods af p-skivens faste funktion med urskive og pil, har designet skiftet gennem tiden, men altid med fokus på bilforhandlernes logo og navn. Med QuickPark tager Skomø det næste skridt og lancerer virksomhedens første elektroniske p-skive.

Med solide rødder som grafisk produktionsvirksomhed har Skomø løbende udviklet sit sortiment og kompetencer for at være på forkant med bilbranchens behov, men udvikling indenfor elektronik og software har indtil nu været et område, man har fravalgt.

- Vi har nøje fulgt udviklingen med de elektroniske p-skiver, og er flere gange blevet kontaktet af producenter med henblik på videresalg, men produktet har aldrig virket helt rigtig, da der manglede plads til logo og forhandlernavn," fortæller administrerende direktør Tommy Bøgehøj og fortsætter:

- Sidst i 2016 besluttede vi at udvikle vores egen elektroniske p-skive, men med fokus på bilbranchens behov for logo og navn.

Strategisk indsats
Udviklingen af elektroniske produkter sker som led i en strategisk indsats, der skal sikre, at Skomø fortsat kan imødekomme bilbranchens behov, og være med til at skabe nye tendenser. Hos Skomø ses projektet med et elektronisk produkt som det første af mange, og derfor er udvikling, design og produktion holdt på danske hænder, herved er der skabt grobund for et godt udviklingsmiljø til fremtidige produkter.

- Det har været en spændende og lærerig udviklingsproces, og i dag står vi med et helt unikt produkt. QuickPark er den eneste elektroniske p-skive, hvor der er fuldt fokus på individualisering og reklameværdi. QuickPark kan med plastfarver og fuldt printbar front tilpasses hver enkelt bilforhandler, så deres udtryk kommer helt i front,

fortæller Tommy Bøgehøj og afslutter:

- Vi forventer QuickPark bliver en kæmpe succes. En p-skive er et af de mest synlige profilprodukter på bilen, og som elektronisk p-skive giver det både høj reklameværdi og god kundepleje for bilforhandlerne.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.094