23948sdkhjf

Navneforvirring om dele

Indlæg til den verserende debat vedrørende originale og alternative skadesdele i autobranchen fra Lars Hedegaard, adm. direktør for Scan Auto & Dybbroe Group A/S, som foreslår ensartede navne.

DEBAT I forlængelse af den verserende debat og de sidste dages skriverier omkring brugen af alternative og originale skadesdele i autobranchen, har jeg følgende kommentarer.

Det er yderst glædeligt, at der nu endelig kommer fokus på de kvalitetsbetegnelser, der misvisende kommunikeres og markedsføres i autobranchen, når det gælder skades- og karrosseridele.

Jeg skal indledningsvis skrive, at vi som udbyder af primært originale skadesdele INTET har imod alternative skadesdele, men alene prøve at belyse de objektive forskelle og dermed mekanismer, der eksisterer i markedet. Den netop indledte debat er kun "toppen af isbjerget", og der er mekanismer og meget store kræfter i hele Europa, som virkelig ønsker at belyse fakta og eventuelle misforståelser i forhold til kvalitetsnormer i autobranchen.

Jeg mener derfor (modsat øvrige kommentarer), at en standardisering netop kunne have særdeles god "gang på jord" i EU, når vi taler om skadesdele og anvendelse af samme i autobranchen.

Er ikke skurken

Jeg mener, at forsikringsselskaberne fejlagtigt er den interessent i branchen, der er blevet udnævnt til skurken i forhold til at "tryne" reparatørerne vedrørende valg af originale kontra alternative skadesdele ved forsikringsskader.

Forsikringsbranchen og dermed forsikringsselskaberne driver (forhåbentlig) bare en virksomhed, hvor de forsøger at optimere indtjening og dermed afkast til ejere/aktionærer. Hvis forsikringsselskaberne fejlagtigt har fået opfattelsen/forståelsen af, at de alternative skades- og karrosseridele, der udbydes i markedet, er på kvalitetsmæssig niveau med de originale skadesdele, så ville jeg - set med deres interesse - naturligvis også vælge en eksempelvis alternativ skadesdel, hvis den kan købes for 500 kroner og den originale skadesdel koster eksempelvis 1000 kroner. Vel egentligt kun ganske naturligt og meget forståeligt?

Udbydere er skurken

Men "skurken" er de udbydere, som fortæller forsikringsselskaberne, at delene er af samme kvalitet. Og hertil skal jeg endnu engang gentage mig selv: Vi har absolut intet imod de alternative og uoriginale skadesdele, som bestemt kan have en berettigelse i markedet. Jeg vil blot med dette indlæg forsøge, at gøre markedet (reparatører, forsikringsselskaber, producenter, distributører) opmærksomme på, at hele miseren ligger i en forskellig opfattelse af kvalitet og den måde, hvorpå vi beskriver/døber vores skadesdele.

Forsikringsselskaberne opererer med de herunder følgende kvalitetsbetegnelser angående skades- og karrosseridele i autobranchen. En i princippet ganske fin opdeling, HVIS den reelle kvalitet af delene "matcher" kvalitetsbetegnelsen:

OE Original skadesdel

OEM Alternativ skadesdel i original kvalitet

A1 Alternativ skadesdel i original kvalitet

MQSP Matching Quality Spare Parts

Herunder den rigtige definition af kvaliteterne i autobranchen, og hvis alle anvendte denne, ville vi undgå mange misforståelser til fælles værdi for alle aktører i branchen:

OE 100% Original skadesdel produceret af bilproducenten eller en af denne godkendt leverandør (original emballage)

OEM 100% samme skadesdel som den originale, men blot i en anden emballage (eksempelvis en forlygte fra producenten Valeo, hvor kun emballagen adskiller produktet fra det i den "originale" emballage)

Skadesdele, som IKKE kan henledes til ovennævnte kvalitetsnormer, må være at betragte som alternative dele. Dele som i princippet kan være ganske udmærkede, men det må være op til vi leverandører, at bevise og ikke mindst dokumentere, at delene fuldt ud er på kvalitetsmæssigt niveau med OE/OEM skadesdele. Ellers tror forsikringsselskaberne med rette, at de "bare" gør en god forretning.

Ensartet kvalitetsbeskrivelse

Jeg vil derfor opfordre til, at vi står sammen i branchen og beslutter en ensartet kvalitetsbeskrivelse.

Mit forslag vil være, at vi "døber" alle de skadesdele, som ikke indgår i ovennævnte kvalitetsbeskrivelse (OE & OEM), som værende alternative/uoriginale reservedele. Og det må således være os leverandører af skadesdele, som har forpligtigelsen til at dokumentere, at delene er 100 procent sammenlignelige med OE/OEM skadesdele.

Der skrives i et tidligere indlæg til debatten, at de i FORCE rapporten testede dele kun udgør en meget lille procentdel af produktpaletten, men det gør bare forpligtigelsen hos os leverandører endnu større - vi har ansvaret og dermed opgaven i forhold til at berettige vores kvalitetsbegreber.

Irritationsprocent

Vi kan som leverandører ikke "dække" os bag en lav reklamationsprocent på de alternative skadesdele, da mange af reparatørerne IKKE orker at lave reklamationsrapporter på delene, men i stedet smider delen i containeren og køber en original reservedel.

Her må vi igen være de "voksne" og dermed ansvarlige og dokumentere skadedelenes kvalitet. En reparatør går ikke meget op i generelle reklamationsprocenter, reparatøren anvender i stedet irritationsprocent, som et begreb, da en eksempelvis dårlig pasform giver "smeden" grå hår i nakken. Det er vist en meget kendt faktor i branchen!

Markedsføring

Hvis vi leverandører i stedet døber alle skadesdele, der IKKE er enten OE eller OEM, til alternative reservedele og dermed den kvalitetsbetegnelse, som efterfølgende vil fremtræde i forsikringsselskabernes kataloger, så må det implicit være forsikringsselskabernes valg i forhold til, hvordan de ønsker at en trafikskadet bil skal laves.

Forsikringsselskaberne driver som tidligere skrevet en forretning, hvor økonomi naturligvis er på dagsordenen. Man kunne jo i den forbindelse sende en tanke og opfordring til forsikringsselskabernes "salgs-/produktafdelinger" i forhold til, at de markedsførte og kommunikerede i markedet, at deres selskab måske ikke har den laveste årlige præmie på bilforsikringerne, MEN til gengæld var kunderne garanterede, at der ved eventuel trafikskade ALTID blev anvendt 100 procent originale skadesdele i forbindelse med en skadesreparation.

Ingen tør vel gå på kompromis

Det kunne være et salgsparameter i markedet, og jeg tror faktisk, at de selskaber, som valgte at udbyde en lidt dyrere bilforsikring, ville vinde hos mange af landets bilister. Det skal naturligvis kommunikeres og sælges i markedet, for ellers ville en ganske normal bilist (som ikke har kendskab til skadesdele) alligevel vælge den billigste forsikring.

Vi er som leverandører (heri indgår også forsikringsselskaberne) garanter for, at bilerne laves 100 procent efter forskrifterne, og ingen af os tør vel gå på kompromis med eksempelvis trafiksikkerheden eller gør vi?

Det skal afslutningsvis skrives, at vi selv udbyder både OE/OEM og uoriginale skadesdele, MEN vi kommunikerer og markedsfører tydeligt i vores kataloger, hvilken kvalitet delen har. Vi opererer med de tre foreslåede kvalitetsbetegnelser, og det må være den rigtige i forhold til at kalde delen for det, den er!

Kun på den måde, kan vi undgå misforståelser i markedet.

Lars Hedegaard

Adm. direktør

Scan Auto & Dybbroe Group A/S

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094