23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Motor-magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Bilimportører og FDM: Drop ældre dieselbiler

Februar måneds bilsalg fortsætter den gode udvikling, sandsynligvis tilskyndet af ny tysk diesel-debat om kørselsforbud. Bilinfo melder om tysk diesel-prisdump, som danske bilforhandlere kan profitere af.

BILSALG Ovenpå en stærk start i årets første måned bekræfter februar måneds bilsalgstal nu blot tendensen; det går stadig godt i Danmark. Danskerne forsætter med at anskaffe nye biler og udskifter deres ældre biler i garagen til nyere modeller i stort antal. De Danske Bilimportører melder, at det i februar blev til 17.266 nye personbiler, hvilket blot er 362 færre biler end de 17.628 i februar sidste år - altså et marginalt fald på to procent.

Ser vi på det samlede salg for årets to første måneder på 37.182 solgte biler er vi, med 20 flere solgte biler i år, nærmest fuldstændig på niveau med de 37.162 sidste år.

Fra De Danske Bilimportører trækker direktør Gunni Mikkelsen den aktuelle tyske dieselbil-debat ind i det danske bilsalg.

- Den seneste udvikling i Tyskland, om mulige begrænsninger for kørsel med dieselbiler i byerne, har igen åbnet op for debatten om ældre biler versus nye biler. Og det er bestemt ikke utænkeligt, at det fokus vil føre til, at danske forbrugere påvirkes og vil gå udenom de ældste dieselbiler i fremtiden. Det mener vi hos bilimportørerne sådan set ikke ville være en dum tendens - tværtimod. Vi vil hos bilimportørerne gerne kaste lys på debatten ved at udvide fokus til også at gælde ældre benzinbiler, da nye biler - uanset brændstoftype - alt andet lige er mere økonomiske og miljøvenlige, siger Gunni Mikkelsen.

Køb dieselbil med omtanke

Han bakkes op af FDM, der maner til, at forbrugerne køber dieselbil med omtanke.

Selvom sagen har trukket store overskrifter i Tyskland, råder FDM i pressemateriale, der er sendt bredt ud i landet, de danske dieselbilsejere til at slå koldt vand i blodet - men dog også at undgå køb af ældre dieselbiler. Hvilket naturligvis kan få konsekvenser for de danske brugtbilforhandlere og deres bil-lagre, samt prisen på ældre dieselbiler.

- Det er vigtigt at holde fast i, at Tyskland ikke har forbudt dieselbiler. Det er kun lokalt og i visse perioder, at de ældre dieselpersonbiler kan blive ramt af et forbud. For danske dieselbilsejere får de nye regler ikke umiddelbart betydning. Kun hvis man har en ældre dieselbil og kører meget til Tyskland og i de pågældende byer, kan man risikere at blive ramt af et lokalt kørselsforbud, siger afdelingsleder i FDM, Torben Lund Kudsk og tilføjer:

- Men står man og skal købe en brugt dieselbil, kan det dog være en god idé at købe en, der lever op til den seneste Euro-6 norm. På den måde risikerer man ikke at møde et kørselsforbud på sin ferie.

Der er endnu uvist, hvordan de tyske myndigheder vil administrere et kørselsforbud. En særlig miljømærkat er dog allerede blevet nævnt som en mulighed.

Bilanalytiker hos Bilinfo/Bilbasen, Jan Lang, siger til Motor-magasinet, at den tyske dieseldebat ikke har slået igennem på de danske brugtbilpriser, men at han forventer, at det sker på sigt for dieselbiler, der er 7-8 år gamle eller ældre.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.108