23948sdkhjf

Kæde i vækst åbner afdeling i Odense

Værkstedskæden Skortstensgaard har netop åbnet afdeling nummer 11, den nye er på Fyn.

VÆRKSTEDER 1. marts 2018 åbnede Skorstensgaard sit andet værksted i Odense og værksted nummer 11 i kæden. Denne gang åbnede man på Thorslundsvej 1B i Odense C. Den nye partner og afdelingschef er fundet i egne rækker, og valget faldt på Søren Rosenbæk, som indtil nu har fungeret som værkfører i Odense SV-afdelingen.

Har man besøgt værkstedet, som ligger på Hvidkærvej i Odense SV, er der gode chancer for, at man er blevet betjent af Søren Rosenbæk, da han har været - og er - en fortrinlig værkfører, lyder det i forlængelse af udnævnelsen. Nu skal han så være partner og afdelingschef i afdeling nummer to i Odense.

Fra vikar til partner
Søren Rosenbæk startede hos Skorstensgaard som vikar, men to dage senere var han fastansat, hvilket ifølge værkstedskæden både vidner om gode faglige kvaliteter og ikke mindst gode menneskelige egenskaber. I løbet af de efterfølgende år er Søren Rosenbæk avanceret fra mekaniker til værkfører og nu partner og afdelingschef i den nye afdeling. Det viser vilje, evne og lyst til konstant at søge udfordringer, skriver Skorstensgaard i en medfølgende pressemeddelelse. Om partnerskab i Skorstensgaard Odense C udtaler den nye afdelingsleder:

- Siden jeg var 25 år, har jeg haft lyst til at være selvstændig, og selv om jeg ikke er det 100 procent hos Skorstensgaard, så er det meget tæt på. Arbejdet med at få mine medarbejdere til at være en enhed, og at vi sammen giver den bedste service til vores kunder, tiltaler mig utroligt meget. Faktisk søgte jeg i sin tid ind hos Skorstensgaard, fordi det er en god arbejdsplads med mange muligheder for at udvikle sig, siger Søren Rosenbæk.

Når bredere ud
Skorstensgaards adm. direktør Anders Skorstensgaard er glad for, at Søren Rosenbæk har takket ja til tilbuddet om at stå i spidsen for den nye afdeling i Odense. Hertil siger direktøren:

- Søren har med sine evner og sit væsen vist, at han er dygtig til at håndtere både kunder, kolleger, leverandører og biler, og vi er sikre på, at vi, i Søren, har fundet den helt rette mand til at stå i spidsen for afdelingen på Thorslundsvej, udtaler Anders Skorstensgaard og supplerer:

- Med en afdeling mere i Odense når vi bredere ud til alle husstande og kunder i byen. Der kan være langt fra den ene ende af Odense til den anden, og vores tidligere kunder har ønsket, at vi kommer tilbage igen.

Værkstedskæden har samtidig fået ejerskabet for den ejendom, hvor Odense C-afdeling ligger på Thorlundsvej. I samme bygning ligger også virksomheden Car4Flex, der bliver boende i huset, og som desuden skiftede navn til Forza Leasing samme dag, som Skorstensgaard åbnede værkstedet. Huset har gennem årene været kendt som både bilhus og autoværksted. Og det bliver det altså ved med.

Om udsigten til samarbejdet med Skorstensgaard udtaler Kent Steffensen fra Car4Flex/Forza Leasing:

- Vi ser frem til det kommende samarbejde med Skorstensgaard, for de yder den høje service, vi stiller som krav til vores kunders premiumbiler - og så kender vi dem i forvejen fra et tidligere samarbejde, da vi delte lokaler.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.203