23948sdkhjf

Værkstedskæden CarPeople udvider

Selv om autoværkstedet Carepoint på Lyøvej i Nyborg fra 2018 er gået ind i kæden CarPeople, er missionen stadig den samme: At være det bedste autoværksted på Østfyn.

AUTOVÆRKSTED - CarPeople er længst fremme på det digitale område, og det efterspørger bilejerne i højere og højere grad. Det er en opgradering af vores service, at vi går med i kæden CarPeople, fortæller autoværkstedets ejer, Jens Hansen. Hans værksted, Carepoint på Lyøvej i Nyborg, er fra nytår med i kæden CarPeople.

Med kæden CarPeople følger der høje krav fra kædekontoret til nye værksteder. Det passer kun Jens Hansen godt:

- Vores mission er at være Østfyns førende værksted både inde for teknik og kundetilfredshed, og det bliver meget lettere nu, hvor vi er en del af CarPeople.

Alle værksteder i CarPeople har online serviceplatform. Herfra har bilejerne direkte adgang til værkstedets planner-system og kan bestille service, stenslagsreparationer eller andet, hvor og hvornår det passer dem. Samtidig er prisen dermed kendt på forhånd.

Digital fremtid

Ud over at leve op til den høje standard, der følger med i kæden CarPeople, har det rutinerede værksted en lang række fordele:

- Vi har det nyeste udstyr inden for blandt andet bremsetest, og vi kan testprinte firhjulstrukne biler som de eneste på Østfyn. Desuden kan vi foretage hjuludmåling og håndtere sikkerhedssystemer som adaptive fartpiloter og kameraer, der forebygger ulykker, fortæller Jens Hansen.

Bag opremsningen gemmer sig netop nogle af de nye digitale features, det gør det både mere sikkert og lettere at være bilejer. Også det online univers har CarPeople gjort meget ud af, så bilejerne ud over service kan bestille tilbehør på websitet.

- Fordi vi har været her så længe og har et højt fagligt niveau, er vores kunder meget loyale. Men der er ingen tvivl om, at de mange nye teknologiske muligheder gør det nødvendigt at opgradere løbende på udstyr og uddannelse. Det styrker os på alle områder at være en del af CarPeople, siger han.

Solidt fundament

De markante CarPeople skilte lyser godt op på Lyøvej 12, hvor ejeren har over 30 års erfaring. Det startede med Skoda og Volkswagen, hvor autoværkstedet stadig har specialist-viden og det nyeste testudstyr. I dag ruller dog i lige så høj grad andre bilmærker ind på CarPeople værkstedet, hvor der er tre års garanti på alle reservedele.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109