23948sdkhjf

Vismænd: Registreringsafgiften bør omlægges

Biler skal beskattes alt efter, hvor meget de kører og belaster veje og miljø, mener Det Miljøøkonomiske Råd.

BILSALG Bilejere har i årevis betalt alt for høje afgifter, når man ser det ud fra en samfundsøkonomisk betragtning.

Det konkluderer vismændene i den miljø-økonomiske rapport, der er udgivet tirsdag.

Her har Det Miljøøkonomiske Råds formandskab - som vismændene også hedder - undersøgt sammenhængen mellem beskatningen af biler og de negative effekter, der er forbundet med bilkørsel.

De handler ikke kun om miljø- og klimabelastning, men også trængselsproblemer, støj og trafikulykker.

Og de nuværende afgifter er skævt fordelt, når to bilejere betaler samme registrerings- og miljøafgift for den samme bil, selv om den ene kører meget lidt, og den anden kører meget.

Kun afgiften på brændstof er i dag afhængig af, hvor langt man kører.

- Biler bør beskattes svarende til de negative effekter, de har for samfundet.

- Den nuværende beskatning er på én gang for høj og forkert sammensat, siger miljøøkonomisk vismand Lars Gårn Hansen i en kommentar.

Han og de øvrige vismænd foreslår derfor at sænke de faste afgifter, selv om det er dyrt.

Og så advarer de mod at hæve afgifterne på brændstof, der i forvejen er høje, fordi det vil få for store negative samfundsøkonomiske konsekvenser.

Det er også forskelligt, hvor meget en kørt kilometer belaster, fordi det afhænger af, hvor og hvornår den bliver kørt.

Derfor foreslår rådet, at man i højere grad beskatter brugen af biler gennem kørselsafgifter, som primært skal opkræves i byerne og i myldretiden.

Kilde: Ritzau

Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109