TREND: De lokale bilforhandlere og synshaller har én. Og byens tankstationer, nogle med værksted, har én. Men nu opfører olieselskabet OK og en lokal Dagli’ Brugsen en "toppen af poppen" vaskehal, blandt andet for at trække flere kunder til dagligvarer i detailforretningen. Dermed giver de sammen den lokale autobranche i Skive kamp til stregen på bilvaskemarkedet.
Såvel OK som leverandøren af vaskedelen, Istobal, fortæller, at der er en klar tendens i markedet mod, at lokale erhvervsdrivende gerne opfører fuldautomatiserede vaskehaller, der er fjern-overvågede via et callcenter.
Skærpet konkurrence til autobranchens vaskehaller
OK ønsker at opføre flere vaskehaller som i Skive, hvor lokale autobranche-aktørers vaskehaller nu får konkurrence af ny vaskehal ved Dagli’ Brugsen med top-teknik leveret af Istobal.