23948sdkhjf

Fiesta Vignale er luksus til småfamilien

Trenden er klar - der købes stadigt dyrere og dyrere biler. Et af de mærker, der kører dyrere helt ud er Ford med deres modeller med navnet Vignale. Her er den mindste luksus-versionen af Fiesta

LUKSUS-TENDENS Der holder en udpræget mini - én af dem, der ofte koster fra 135.000 kroner, Men minien lige dér, den koster jo 200.000 i runde tal som Ford Fiesta Vignale. Og det altså for en bil, der ikke er større end - lad os tage en Kia Rio, der kan fås fra 130.000 kroner, eller en Seat Ibiza, der kan komme i indkørslen for 135.000 kr. Så de vil sælge en Fiesta i samme størrelse for 200?

Nå, faktisk kan man få en Fiesta i basisversion for 133.000 kroner, så Ford som mærke er altså ikke helt ude i prisskoven. Forklaringen er, at det lige her handler om noget helt andet end "vi vil være billigst!" - her handler det om stil, luksus og mere af begge dele så langt øjet rækker.

Den Blå Oval har valgt at give forskellige varianter af Fiesta deres selvstændige navne i stedet for bare en lille bogstavkode. Derfor hedder en sporty Fiesta ST Line og denne, den mest luksuriøse, hedder Fiesta Vignale.

Indendørs-luksus

Men hvad får man så for de ekstra ret så mange penge? Mest en masse ekstra i kabinen, men lad os alligevel lette frontklappen. Dér ligger nemlig en hurtig udgave af Fords meget berømmede og mange gange præmierede (med en slags motorernes Oscar,) nemlig den 1-liters, 3-cylindrede turbomotor, der nogle gange yder 100 hk, andre gange 125, men her altså 140 hk. Så der er godt med kræfter under højre fod. Og alligevel er det altså kabinens luksus, der for alvor skaber denne bil. Lækkert rat og store sæder, der vitterligt støtter kroppen. Dertil en stor skærm mellem sæderne plus de vigtigste førerassistenter. Så ja - luksus så langt øjet rækker. Men det ændrer altså ikke et øjeblik på, at der ikke er mere plads på bagsædet, end der nu en gang er i en Fiesta. Der, og lige præcis dér, får Ford klø af bl.a. Seat Ibiza og Volkswagen Polo.

Så altså: Er Fiesta Vignale så pengene værd? Ja, de kunder, der ikke specifikt har behov for plads på bagsædet, for dem, der vil forkæle sig selv med duften af læder, en frisk motor og ikke mindst et herligt styretøj - præcist til dem, er Fiesta Vignale et af Ford-forhandlerens stærkeste kort.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.198