23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Motor-magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Renault/Nissan er størst - eller er det Volkswagen?

Verdens største bilproducent er Renault/Nissan! Den fransk/japanske alliance har netop overhalet Volkswagen Group som absolut nummer et. Men anderledes ser det ud i Danmark. To nye biler skal hjælpe med at indhente tyskerne.

BILSALG Tal kan være taknemmelige; det ved de fleste. Men ikke desto mindre foregår der hver måned og hvert år en kamp mellem verdens største bilproducenter om at kunne kalde sig verdens største. I de senere år er det en titel, der målt på personbiler har hoppet frem og tilbage mellem Volkswagen Group og Toyota. Men nu melder en tredje spiller sig, nemlig Renault, Nissan og Mitsubishi. Hvis man lægger salget af samtlige personbiler for 2017 sammen fra de tre mærker i organisationen, runder man 10,61 millioner biler. Ser man på samme tal for den store, tyske VW-familie, lander det samlede produktionstal på 10,53 millioner. Japanske Toyota lander sammenlagt på en tredjeplads med 10,2 millioner biler.

Så altså: Ny spiller øverst på podiet.

Kan stort blive for stort?
At kæmpe sig helt frem i bilproduktionen har været et globalt mål for både Renault-Nissans CEO, Carlos Ghosn, og netop det er virksomheden egentlig strategi i forhold til opkøbet af Mitsubishi i 2016. Samme stordriftsfordele forsøger Toyota at opnå med et stadig tættere samarbejde med Mazda Motor og Suzuki Motor, blandt andet for at stå stærkt i udviklingen af fremtidens drivmidler.

Men ikke alle følger i sammenlægningssporet. Bedste nyere eksempel er General Motors, der sidste år solgte Opel/Vauxhall til PSA Group. Siden har GM fremlagt en overskudsgrad på 6,8 procent, mens Nissan som eksempel svingede sig op på 4,3 procent.

Og herhjemme: VW er foran
Vender man blikket hjem til Danmark, er magtforholdet dog et andet. Sidste år landede VW-familiens salg på 55.375 biler. Tilsvarende endte Renault, Nissan og Mitsubishi samlet på 26.217, mens Toyota endte på 16.758 indregistrerede biler. Så Renault-familien ligger på baghjul her i landet - et par af de nyheder, der skal være med til at øge chancen for at overhale Volkswagen kommer fra hvert deres hjørne; nemlig den nye SUV, Dacia Duster og hardcore-GTI’en fra Renault med navnet Megane R.S. Hvor gode er de? Ugens to prøvekørsler har svarene på det så vigtige spørgsmål for Renault - og konkurrenterne for den sags skyld. Især Suzuki som konkurrent til Duster og Honda som konkurrent til Megane R.S.

- Ny Duster fra 139.990 kr.

- Ny R.S. fra 425.000 kr.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.093