23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Motor-magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

FTZ henter ny strategisk chef

Michael Gadegaard har fået job hos landets største autogrossist.

JOBSKIFTE Pr. den 1. januar 2018 er 47-årige Michael Gadegaard tiltrådt en nyoprettet stilling hos FTZ Autodele & Værktøj A/S i Odense, nemlig som strategic development manager, eller på dansk - strategisk udviklingschef.

Michael Gadegaard har hos FTZ fået ansvaret for koncepterne, herunder værkstedskæderne, og for uddannelser, herunder akademi og hotline. Her er han overordnet strategisk ansvarlig.

Michael Gadegaard, som refererer til vicedirektør Jens N. Andersen, skal også beskæftige sig med strategi og ledelse i FTZ-koncernen.

Hans kontor er placeret i koncepthuset ved selve hovedkontoret på Hvidkærvej i Odense.

MBA fra Coventry

Michael Gadegaard kommer med en solid baggrund fra autobranchen. Således har han fra april 2016 og til udgangen af 2017 været kommunikations- og marketingdirektør hos Autohuset Vestergaard A/S, og før da var han marketingchef hos Würth Danmark A/S i Kolding i årene 2010-2016.

Før det arbejdede Michael Gadegaard hos KH OneStop A/S i Padborg (2004-2010) og hos ScanAd Reklamebureau A/S i Aarhus (1999-2004).

Den HD-uddannede Michael Gadegaard tog i 2015-17 en MBA ved Coventry University med fokus strategi og ledelse.

Han er også stadig underviser ved IBA i Kolding - i kommunikation og forhandling samt nu også i ledelse.

Resultater gennem mennesker

- Marketing interesserer mig meget, men det gør strategi og ledelse også - og at nå resultater gennem mennesker. Det er medarbejderne, der gør forskellen, og her har FTZ nogle meget dygtige og engagerede medarbejdere. Jeg har kun mødt imødekommenhed og åbenhed blandt mine nye kolleger, og jeg glæder mig til at være med til at udvikle FTZ, så vi kan fastholde positionen som leverandør til landets bedste værksteder, siger Michael Gadegaard, som selv er bosat i Kolding.

I øvrigt har han de seneste 17 år kørt parløb med FTZ-topchef Sven Kristensen, som kom til autogrossisten den 1. marts sidste år, idet begge har en fortid hos Autohuset Vestergaard og Würth.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.078