23948sdkhjf

Bemandet alarmcentral skræmmer biltyvene

Nellemann sætter en effektiv stopper for tyveri med aktiv overvågning.

FOREBYGGELSE Det er ikke nogen hemmelighed, at autoforhandlere generelt er meget udsatte for hærværk og tyveri. Det vil Jørgen Gravgaard, adm. direktør hos Nellemann A/S, gerne skrive under på:

- Vi har været meget plaget af tyveri rundt på vores pladser. Især inden for airbags og andre kostbare dele har vi været ramt. Det var en meget kedelig statistik og en dyr affære. Penge, jeg i virkeligheden hellere ville bruge på vores medarbejdere, fortæller direktøren for den store bilkoncern.

Jørgen Gravgaard ledte rundt i markedet efter en ny løsning for at få vendt statistikken:

- Vi kiggede rundt i markedet for at se, hvordan vi kunne komme problemet til livs. Vi har både forsøgt med vagtrunder og elektrisk hegn rundt om pladsen, hvilket slet ikke har virket. Vi har oplevet, at de simpelthen bare gravede sig under vores hegn for at bryde ind på pladsen. Det var en dyr investering, der ikke havde nogen effekt, siger han.

Bemandet alarmcentral

Efter at have forsøgt sig med flere forbyggende tiltag, kom Jørgen Gravgaard i kontakt med direktør Lasse Østergaard-Jensen fra Site-Security. - Jeg kom i kontakt med Lasse Østergaard-Jensen, som tilbød aktiv sikring på pladsen. Det var især den bemandede alarmcentral, der hele tiden sidder og holder øje med vores ting, der vejede tungt i vores valg af sikring, fortæller Jørgen Gravgaard.

Aktiv sikring betyder, at der konstant sidder personer og holder øje med et område. Sikringen bliver dermed præventiv, fordi der kan reageres med varslinger og tilkaldes vagter, mens episoden sker, i modsætningen til konventionel overvågning, der kun har en opklarende virkning.

Et markant fald i indbrud

Nellemann A/S oplevede et markant fald i indbrud på pladsen efter Site-Security systemet kom op og køre:

- Vi har ikke fået stjålet én eneste ting, siden vi fik installeret Site-Security. Vi har været så tilfredse med det, at vi har udvidet med en løsning i vores afdeling i Roskilde. Det giver en stor tryghed at vi kan gå fra pladsen, velvidende at der sidder folk og holder øje med vores værdier for os, bemærker Jørgen Gravgaard.

Forhandlere har fået nok

Gentagne indbrud og store følgeskader på biler er blevet en kendsgerning for danske bilforhandlere, der de seneste par år har oplevet at tyvene bliver mere hensynsløse og effektive.

- De ved præcist, hvilke mærker og dele de går efter. Ofte har tyvene været på besøg i dagstimerne for at gøre sig et overblik over pladsen med biler, fortæller Lasse Østergaard-Jensen.

- De går meget professionelt til værks, og det kræver et sikkerhedssystem, der kan reagere på få sekunder. Vi har rigtigt mange forhandlere, der ligesom Nellemann simpelthen har fået nok af tyveri og hærværk. Kernen i vores produkter er forebyggelse frem for helbredelse. Ved at være på pletten, så snart vi opdager noget mistænksomt ude på pladsen, sidder vi allerede klar til at reagere, siger Lasse Østergaard-Jensen.

- Vi har både store forhandlere som Nellemann, der har oplevet Site-Security effekten på egen krop, men vi har også løsninger, hvor de mindre og mellemstore forhandlere kan være med - også til rimelige priser. Sikkerhed behøver nemlig hverken være dyrt eller besværligt, bemærker han.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095