23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Motor-magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Rullende indretning åbner i Aalborg

Opbygning af varebiler er en succes for RTT. Nu er turen kommet til Aalborg og erhvervsbiler i det nordjyske.

ERHVERV Indretning af erhvervsbiler er afgørende for mange rullende værksteder, og derfor har virksomheden RTT længe haft det som et af sine kerneområder. Men selv om RTT indtil det nye år har spredt sig ud over seks forskellige afdelinger, så er virksomheden nu klar til at åbne sin afdeling i Aalborg.

Her står RTT klar på Håndværkervej 24 A, hvor man tilbyder indretning af varebiler gennem mærket Sortimo, klargøring, taximontering og service. Hertil kommer også muligheden for at foliere og sætte skilte og reklamer på biler.

Motor-magasinet har tidligere talt med Claus Jønck, der er adm. direktør i virksomheden om netop potentialet i kassebilerne og indretningen af dem.

- Varebiler er et voksende segment for os. Vi har ombygget varebiler i en del år, men vi kan mærke en stigende interesse for totalløsninger på det område. Derfor kan vi i dag tilbyde indretning med udstyr fra Sortimo, og vi kan hertil være med til at projektstyre flådeejernes vognpark, har Claus Jønck tidligere forklaret.

Varevognsopgaverne bidrager til, at RTT samlet beskæftiger over 80 mennesker rundt om i landet. Foruden en afdeling i Søborg, finder man altså RTT i Aalborg, København, på Amager, i Vejle og i Aarhus.

Se det i fuld størrelse
Hvis man svinger forbi Håndværkervej 24 i Aalborg kan man kigge ind og opleve en fuldt indrettet demobil og et showroom, der viser 1: 1, hvordan man kan optimere specialindretningen og øge pladsudnyttelsen med Sortimos løsninger.

- Det har enorm værdi for virksomhederne, at de kan få leveret hele pakken fra samme sted. Bilindretning handler grundlæggende om, at man som professionel skal kunne stole på, at løsningerne yder det, der er brug for. Det gælder både sikkerhed, intelligent pladsoptimering, holdbarheden og effektiviteten i arbejdsdagen, og det kan vi tilbyde takket være samarbejdet med Sortimo, fortæller Claus Jønck.

- For den enkelte handler det ikke kun om at spare tid, besvær og kørsel i forbindelse med bilindretningen. Det handler i høj grad også om at få løsningerne leveret fra én, som man kender og ved, at man kan stole på.

Centralisering i gang
Som led i de mange opgaver med især flådeejere mærker RTT er klar centralisering i autobranchen. Ifølge direktør Claus Jønck mærker virksomheden, at varebiler er blevet enormt værdifulde for kunderne.

For nogle år siden var det en mere løs tilgang til varebilerne, og her indgik de ikke på samme måde i hele fødekæden.

- Eller der blev i hvert fald ikke tænkt over varebilerne på samme måde. I dag, når man eksempelvis ansætter en ny svend, så skal det altså bare køre. Bilerne skal være rullende reklamesøjler, de skal være klargjorte, og de skal hurtigt kunne skifte bruger. Det er altafgørende, når omkostninger til lønninger og materialer er høje. Så fungerer det ikke, hvis ikke også varebilerne er tiptop, forklarede Claus Jønck tidligere til Motor-magasinet.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.158