MÅSKE Der er et eller andet, som bevæger sig i Jeppe Emil Vestergaard, da jeg spørger ham til, om det mekanikerfag, han står og kigger på, kunne være noget for ham.
Motor-magasinets udsendte fanger Jeppe Emil Vestergaard, der til dagligt går på Præstelundskolen i Brande.
Hvad tænker du om at starte på en erhvervsuddannelse ligesom de her mekanikerlærlinge til Skills har gjort?
- Jo, det kunne måske godt være noget. Helt sikkert, siger den unge mand.
- Jeg synes, det med biler og motorer er lidt spændende, men jeg ved ikke lige, hvad jeg skal, fortæller Jeppe Emil Vestergaard.
Han er lidt kortfattet, men vender sig i løbet af interviewet flere gange om for at holde øje med dels det GoPro-kamera, som mekanikerlærlingene har på deres brystkasse, så man kan følge med i konkurrencen fra nærmest hold - og så de bildæk, der står stablet ved siden af ham.
Dækkene fungerer som led i det såkaldte ’Prøv, mærk og føl-stande’, hvor man ved at stikke hånden ind og gætte, hvad man føler på, kan vinde en iPad.
- Jeg tror, jeg må tilbage til mine venner, så de ikke vinder iPad’en foran mig, siger Jeppe Emil Vestergaard og afslutter interviewet. Hele vejen forbi de tre stande i Hal D, hvor personvognsmekanikerne, autolakererne og karrosseriteknikerne befinder sig ud, følger Jeppe Emil Vestergaard tydeligt med.
Jeppe: Sådan oplever jeg mekanikerfaget
Helt unge skal med, hvis erhvervsuddannelserne skal tiltrække flere unge til at blive blandt andet personvognsmekaniker.