23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Motor-magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Tillykke med nye reparationstider, Mazda

Direktør for Dansk Bilbrancheråd glæder sig over delsejr, men håber at andre mærker også får opmærksomhed.

REPLIK I en artikel i Motor-magasinet den 25. januar fremgår det, at brancheorganisationen Bilbranchen under DI er tæt på målstregen i kampen med F&P (forsikringsselskabernes brancheorganisation) om at få indført realistiske reparationstider på bilmærket Mazda i Autotaks.

Set i lyset af, at den samlede autobranches otte brancheorganisationer siden 2009 har haft sæde i det såkaldte Skadesråd, hvor også de danske forsikringsselskaber er repræsenteret via F&P, er det en flot "sejr" for Bilbranchen, der bilateralt har opnået det flotte resultat. I de otte år, forannævnte Skadesråd har eksisteret, skal "sejre" findes med en, i særdeleshed, kraftig lup.

Det pågældende råd fungerer stort set alene som et orienterings-organ, stik mod de forventninger og visioner, Dansk Bilbrancheråd havde i sin tid, da rådet blev etableret.

I vores naivitet forventede vi i Dansk Bilbrancheråd, at Skadesrådet blandt andet kunne fungere som mellemled mellem forsikringsselskaberne og skadesreparatørerne med henblik på at optimere skadesopgørelses-systemet, Autotaks, men disse visioner er ikke opfyldt.

Dertil er det kuratel, der via F&P, i fællesskab ejer og driver Autotaks, ganske enkelt for magtfuld.

Om alt går vel må branchen nu tage udgangspunkt i, at Mazda er på plads med realistiske reparationstider, men hvad med de ca. 40 øvrige bilmærker i Danmark?

Ifølge de af Dansk Bilbrancheråds medlemmer, der stadig udbyder karrosseriarbejde, får brancheforeningen til stadighed oplyst, at der er et utal af eksempler på urealistiske reparationstider i Autotaks, stort set inden for samtlige bilmærker.

Derfor skal der lyde en stor opfordring fra Dansk Bilbranceråd til Bilbranchen under DI: Fortsæt arbejdet med realistiske reparationstider på de øvrige bilmærker. Bilbranchen under DI kan noget, som Skadesrådet åbenbart ikke kan. Men det er naturligvis resultaterne, der tæller, og ikke hvem der opnår dem.

Erik S. Rasmussen er direktør for Dansk Bilbrancheråd, der er en medlemsorganisation for knap 2000 værksteder i Danmark.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.094