23948sdkhjf

Tankstation byttede om på diesel og benzin

Flere hundrede biler kan potentielt set være omfattet af fejl.

TANKFEJL Normalt er fejlen forbundet med bilisterne selv, men forleden fik OK på Frederikshavnsvej 31 i Hjørring ved en fejl byttet rundt på diesel og benzin. Fejlen er efter alt at dømme sket helt tilbage mandag den 15. januar, men det var først søndag den 21. januar, at fejlen blev opdaget, skrive TV 2 Nord.

I alt blev der foretaget 445 tankninger på stationen i Hjørring i tidsperioden, hvoraf OK har haft held til at spore omkring 320 kunder. Resten har betalt med eget betalingskort, kontant eller med MobilePay, og dem kan tankkæden ikke finde.

OK betaler regning
Ifølge TV 2 Nord blev ombytningen af benzin og diesel opdaget, da to kunder uafhængigt af hinanden ringede ind til OK. Begge havde været på værksted med motorproblemer, hvor det blev opdaget, at der var benzin i deres dieselmotorer. Skulle man være berørt af uheldet, så lover OK, at man betaler de udgifter, som en tur på værkstedet måtte koste.

- Ring endelig til os, hvis du får problemer med motoren efter en dieseltankning i den pågældende uge. Så påtager vi os naturligvis værkstedsregningen, såfremt problemet kan relateres til produktblandingen, siger pressechef i OK, Rasmus Boserup til TV 2 Nord.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094