23948sdkhjf

Organisation vil sætte udflytning på pause

AutoBranchen Danmarks Gitte Seeberg, er bekymret for, at flytningen af arbejdspladser på Motorstyrelsen får alvorlige konsekvenser for bilforhandlerne.

STYRELSE Regeringens storstilede udflytningsplan, hvor statslige arbejdspladser rykkes fra København til provinsen, rammer også autobranhen. Således splittes Skat op i flere enheder og Motorstyrelsen flyttes til Aalborg.

- Der træder mange nye regler for autobranchen i kraft i år. Bilforhandlere over hele landet kæmper lige nu med det administrative efterslæb efter den nye registreringsafgift, der blandt andet betyder helt nye regler inden for genberegning, blandt andet af leasing- og udlånsbiler. Derfor mener vi ikke, at en flytning af Motorstyrelsen er hensigtsmæssig på nuværende tidspunkt, siger Gitte Seeberg, adm. direktør i AutoBranchen Danmark.

AutoBranchen Danmark har tidligere beregnet, at de nye regler om genberegning giver ekstra administrative omkostninger på cirka 100 millioner kroner om året for hele branchen.

- Med opsplitningen af Skat og udflytningen af Motorstyrelsen risikerer de administrative byrder at stige endnu mere, siger Seeberg.

Regeringen har netop præsenteret planen "Bedre balance II", der skal sikre statslige arbejdspladser i hele Danmark. Den nye Motorstyrelse får hjemme i Aalborg og allerede i år flyttes 153 arbejdspladser til Nordjylland.

Dårlige erfaringer
Gitte Seeberg advarer mod at haste flytningen igennem. Bilforhandlere og værksteder skal fortsat kunne stole på, at Skat har mulighed for at behandle sager på Motorområdet inden for en rimelig tid.

- Desværre viser erfaringerne fra blandt andre Geodatastyrelsen, at sagsbehandlingen bliver væsentligt længere efter flytningen. AutoBranchen Danmark håber, at regeringen og Skat vil prioritere bilforhandlernes arbejdsvilkår frem for en hurtig flytning, der kan få store konsekvenser for vores medlemmer, siger Gitte Seeberg.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111