Få styr på samtykket

JURA Bilbranchen må konstatere, at der florerer en udbredt misforståelse om reglerne for samtykke og persondatabeskyttelse, som går ud på, at man inden 25. maj 2018 skal have indhentet samtykker fra alle sine kunder for at overholde de kommende regler om persondatabeskyttelse. Dette er ikke korrekt.

Man må naturligvis gerne behandle personoplysninger, hvis man har et samtykke fra personen. Men det kan være besværligt at indhente og administrere samtykker, ligesom man risikerer, at kunderne siger nej tak, når de bliver præsenteret for et skriftligt samtykke.

Heldigvis er der andre og bedre muligheder for at behandle personoplysninger end et samtykke, som tilmed har den kedelige konsekvens, at det kan trækkes tilbage.

Følg disse anvisninger
Bilbranchen anbefaler i stedet, at man benytter et eller flere af de andre muligheder for lovlig behandling af personoplysninger. Der er bl.a. følgende muligheder:

• Aftale. Hvis det er nødvendigt i forbindelse med en aftale at registrere og bruge personoplysninger, er det et lovligt grundlag. En slutseddel, en garantiordning, en serviceaftale eller en lejekontrakt indeholder personoplysninger, som det er lovligt at registrere uden et samtykke.

• Lovkrav. Hvis det er bestemt i en lov, at visse personoplysninger skal registreres, opbevares og eventuelt videregives til offentlige myndigheder, er det lovligt at gøre dette uden et samtykke. Det kan eksempelvis være indregistrering af et køretøj i DMR, en lejekontrakt eller en køreseddel, hvor lovregler fastsætter, hvilke personoplysninger, der skal indhentes og gemmes. Opfyldelse af købelovens reklamationsret er også et eksempel på, at man lovligt kan registrere personoplysninger uden samtykke for at leve op til lovens regler.

• Interesseafvejning. Efter de nye regler om persondatabeskyttelse, må man godt registrere personoplysninger uden samtykke, hvis den interesse man som virksomhed har i at gøre dette, overstiger den registreredes ret til ikke at blive registreret. At oprette og vedligeholde et kundekartotek er et rigtigt godt eksempel på, at en virksomhed har en saglig interesse i at registrere sine kunder, der overstiger kundernes interesse i ikke at være registreret.

En bilforhandler har mange gode grunde til at have et kundekartotek, f.eks. fordi man kan se, hvad kunden tidligere har fået lavet på sin bil, fordi man kan tilpasse sit lager til det, kunderne efterspørger eller fordi man kan sammensætte en markedsføring, der passer til eksisterende og potentielle kunder.

Her er samtykke nødvendigt
Når en bilforhandler registrerer almindelige oplysninger om sine kunder er det derfor sjældent nødvendigt med et samtykke.

Registrering, opbevaring, statistik, analyse, arkivering og så videre af kundeoplysninger kan således ske uden samtykke, hvis bilforhandleren har en anden lovlig grund: fordi det er et lovkrav, fordi det er nødvendigt for at opfylde en aftale eller fordi bilforhandleren har en saglig interesse heri og hvis bilforhandleren sørger for at oplyse herom i sin privatlivspolitik.

Følsomme personoplysninger må derimod som hovedregel ikke registreres uden et samtykke.

Følsomme personoplysninger er oplysninger om race, etnisk oprindelse, politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning, fagforeningsmæssigt tilhørsforhold, helbredsmæssige og seksuelle forhold, genetiske data og strafbare forhold.

Disse oplysninger er der som udgangspunkt kun behov for at behandle i relation til medarbejdere - ikke kunder.

Når det gælder markedsføring ...
Hvis man derimod ønsker at bruge de personoplysninger, man har indsamlet, til at kontakte kunderne elektronisk eller telefonisk med salg for øje - det vil sige i markedsføringsmæssig henseende, skal man som alt overvejende hovedregel have indhentet kundens samtykke hertil.

Udsendelse af elektronisk post med salg af køretøjer, reservedele, udstyr, værkstedsydelser eller branding for øje, kræver kundens forudgående samtykke hertil. Det gælder også, hvis kunden er en erhvervsdrivende.

Henvendelser med salg for øje pr. telefon kræver også kundens forudgående anmodning herom eller samtykke hertil, når kunden er en forbruger.

Derimod er det tilladt at sende breve med posten til kunder uden samtykke - dog må man ikke sende uanmodet materiale til kunder, der har registreret sig på "Robinsonlisten".

Hvis man fra en kunde har modtaget dennes elektroniske adresse i forbindelse med salg af produkter, må man markedsføre egne tilsvarende produkter til kunden via elektronisk post. Det forudsætter dog, at man giver kunden klar og utvetydig mulighed for let og gebyrfrit at frabede sig dette både i forbindelse med afgivelsen af adressen og ved hver efterfølgende henvendelse.

Reglerne om samtykke til modtagelse af elektronisk markedsføring findes i markedsføringsloven og har været gældende i mange år.

Bødeniveauet i markedsføringsloven er væsentligt lavere end bødeniveauet efter reglerne om persondatabeskyttelse.