23948sdkhjf

LEDER: Hvor mange penge er du klar til at miste i år?

Der er penge, der er faktisk mange penge i at holde sig orienteret om nye regler, påpeger Motor-magasinets chefredaktør.

LEDER VI SIGER OFTE, AT nutidens mekanikere slet ikke får olie på fingrene, men skal være mestre i computere. Det er delvist korrekt. Noget tilsvarende gælder inde på kontorerne. I dag skal man være langt bedre til jura end til at handle med og reparere biler. Det er endnu mere rigtigt.

SÅ HER VED ÅRETS begyndelse skal du gøre op med dig selv, hvor mange penge du vil miste i år, hvis du ikke er tilstrækkeligt inde i den nyeste lovgivning. Det handler om love på kryds og tværs; i denne udgave af Motor-magasinet stopper vi op ved moms på genopbyggede biler, praktikpladser, nye muligheder i autolak og brugtvognshandel.

FOR DET FØRSTE, dette med moms ved videresalg af genopbyggede biler. Efter de nyeste regler skal der betales moms af hele salgsprisen - en dom i Vestre Landsret slår fast, at man risikerer fængselsstraf, hvis man som hidtil anvender reglerne for brugtmoms.

DERNÆST PRAKTIKPLADSER. Der er netop indført en række nye regler for tilskud ved lærlinge. God regel, tænker du sikkert. Men hvis du ikke ansætter tilstrækkeligt mange lærlinge, skal du i stedet betale en sum. Hvor mange lærlinge, der resulterer i en "bøde," og hvor mange, der skal ansættes for at få udbetale et tilskud, ved ingen lige nu. End ikke den ansvarlige minister.

OG MERE LOVGIVNING. Hvornår må man opføre et nyt værksted til autolakering? Det fremgår af et lovsæt helt tilbage fra 1980’erne. Nu er der udsigt til, at det bliver lettere at opnå dispensation fra reglerne. Så her handler det altså om, at manglende kendskab til lovgivningen blokerer for mulig indtjening.

NYE REGLER ELLER rettere uklarhed om nye regler for genberegning af leasingbiler har foreløbigt resulteret i en for brugtvognsbranchen foruroligende udvikling. En markedsanalytiker vurderer, at priserne endnu ikke har fundet deres naturlige leje.

SÅ DERFOR: KAST dig derfor for en stund over alt, der har med lovgivning at gøre. For der er mange mistede penge i at lade være.


Gas geben!

Artiklen er en del af temaet Fremtidens Mekaniker.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094