Få styr på reglerne for udlejning af biler

JURA En del virksomheder, der opererer inden for bilbranchen, hvad enten det er med værkstedsdrift eller køb og salg af biler som hovedbeskæftigelse, foretager også erhvervsmæssig udlejning af biler til både private og erhverv. Der er i de senere år dukket flere og flere udlejningskoncepter op, og fælles for dem alle er den jura, der knytter sig til selve udlejningen; for hvordan er det nu i forholdet mellem lejer og udlejer - hvilke krav har lejer? - og hvilke kan udlejer stille? Og hvad sker der, hvis noget går galt?

Det er klart, at det altoverskyggende udgangspunkt er parternes aftale - det gælder uanset, om der er tale om udlejning til erhverv eller til private. Tilsvarende gælder der myndighedskrav, hvor den, der ønsker at leje en bil, naturligvis skal være myndig, og selvfølgelig også have kørekort til pågældende bil-type.

Skriftlig aftale
Ved selve aftaleindgåelsen - og når nøglen skal udleveres - skal der udarbejdes en skriftlig aftale, hvor udlejer skal sikre sig en række oplysninger på lejer. Loven kræver, at udlejer både modtager lejers fulde navn og adresse samt kørekortnummer. Hvis andre end lejer skal føre bilen, skal også navn og kørekortnummer oplyses på de øvrige førere. Udlejer har pligt til at få forevist kørekort i den forbindelse, fordi han også skal sikre sig, at kørekortet er gyldigt til den bil, han er ved at udleje. Derudover skal tidspunktet for lejeforholdets begyndelse og ophør selvfølgelig også noteres.

Lejer skal have et eksemplar udleveret, der skal kunne forevises under kørslen. Udlejer skal også selv beholde et eksemplar, som han skal gemme i fem år. Lejers opbevaringspligt er i princippet udløbet, når bilen er tilbageleveret.

Udlejer skal også sikre sig forsikringsmæssigt og være sikker på, at bilen er indregistreret til udlejning uden fører. Typisk vil forsikringen på den type bil være dyrere, end normalt.

Udlejers særlige vilkår
Udlejer vil ofte have et sæt særlige lejebetingelser, som lejer skal acceptere. Det gør lejer allerede ved bestillingen af bilen, hvis udlejer har et online-lejemodul. Men hvad sker der egentlig, hvis lejer tilsidesætter de vilkår?

Det har Forbrugerklagenævnet taget stilling til i en nyere afgørelse, hvor en lejer havde bestilt to biler over en biludlejers online-lejemodul, hvor lejer samtidig betalte et depositum.

Lejeren havde ved bestillingen accepteret udlejers vilkår, hvor det blandt andet var specificeret, at betaling kun kunne ske med et kreditkort. Dette var eksemplificeret med angivelsen af Mastercard og Visa. Afhentningen af bilerne skulle ske i Italien, men da lejer mødte op, afviste udlejer at udlevere dem, fordi lejer ønskede at betale med sit Visa-Dankort, der er et debet-kort.

Trods lejers forsøg på at få bilerne udleveret, nægtede udlejer at udlevere bilerne, og lejer måtte finde en anden (og dyrere) udlejer.

Da lejer kom hjem, rejste hun krav om tilbagebetaling af sit depositum samt dækning af den merudgift, hun havde haft ved at skulle leje bilerne et andet sted.

Forbrugerklagenævnet kom frem til, at lejer naturligt havde forstået anførslen af "Visa" i relation til de betalingskort, der blev accepteret, som også dækkende hendes Visa-Dankort, ligesom hun i øvrigt havde betalt depositum på hjemmesiden med netop sit Visa-Dankort.

Udlejer havde i den sammenhæng en udvidet pligt til at specificere, hvis der var særlige Visa-kort, de ikke modtog, og da udlejer ikke havde opfyldt denne pligt; ja - så måtte de betale depositummet tilbage OG den merudgift, som lejer havde betalt andetsteds.

Når lejebilen ikke svarer til det bestilte
Også situationen, hvor en lejebil ikke svarer til det bestilte, har været på Forbrugerklagenævnets bord.

Man kunne tænke, at løsningen ligger lige for - lejer skal have det, der er aftalt - men alligevel går det af og til galt - især, når udlejer får valgmuligheder.

I et tilfælde havde en lejer bestilt en Lincoln Town Car eller lignende til afhentning i Denver i USA. Ved ankomsten fik han udleveret en Buick Lacrosse, hvilket lejer var svært utilfreds med. Lejer påtalte blandt andet motorstørrelse og bagagerumsplads, men udlejer afviste og henviste til, at bilerne var i samme prisklasse i udlejerens interne kartotek.

Lejer havde forventet en 8 cylindret bil med en 4,6 L motor hvorefter han fik udleveret en 4 cylindret bil med en 2,4 L motor. Man forstår ham godt!

Lejer endte med at måtte bruge bilen under det 14 dage lange ophold og indbragte sagen for Forbrugerklagenævnet, da han kom hjem, hvor han krævede et afslag på 500 kr.

Nævnet kom frem til, at den udleverede bil ikke opfyldte lejers forventninger, og derfor var der tale om en mangelfuld ydelse. Udlejer kom derfor også til at betale det - ganske beskedne - krav på 500 kr. Et beløb, som skulle forrentes og tillægges omkostninger til sagens behandling i nævnet - i alt et beløb på ca. 15.000 kr.

Og sidder nogen nu og undrer sig over, at det er Forbrugerklagenævnet, der håndterer sager om leje af bil fremfor Ankenævn for biler, så skyldes det, at sidstnævnte alene tager sig af tvister vedrørende reparationer, køb og salg - og det falder udlejning ikke ind under.