23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Motor-magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Moderne lak- og rustcenter skyder op på Vestegnen

Kæden AutoCenter København breder sig igen med flere kvadratmeter til både lakeringsopgaver og behandling af rust gennem Dinitrol.

MILJØCENTER Tiden med især dårlig udluftning og ventilation er forbi, hvis man vil drive både et effektivt og seriøst værksted til autolakering. Det er man i hvert fald ikke i tvivl om hos AutoCenter København, hvor man kort efter nytår tog knap 2000 nyindrettede kvadratmeter i brug i Hvidovre.

Under en del af taget over de knap 2000 kvadratmeter finder man en ny sektion for autolakering, hvor man blandt andet er gået all in på udsugningen. Det forklarer Christian Buhelt, der er indehaver af AutoCenter København.

- Det topmoderne anlæg opfylder alle miljøkrav, så det er fremtidssikret. I den nye store malerkabine er udsuget så kraftigt, at man uden problemer kan male to biler i to forskellige farver samtidigt. Det kraftige udsug sikrer desuden et godt arbejdsmiljø for medarbejderne, fortæller Christian Buhelt.

Samtidig garanterer han en hurtig service, fordi AutoCenter København med sine autotransportere kan transportere biler til reparation på det af kædens værksteder, der har bedst tid den pågældende dag.

Vigtig miljøhåndtering
AutoCenter København åbnede 2. januar det ny-indstandsatte lokale på Stamholmen 111 i Hvidovre. Firmaet har i forvejen værksteder på Gungevej i Hvidovre og på Mesterlodden i Gentofte med i 75 ansatte. Alle slags reparationer på privatbiler og erhvervskøretøjer af alle mærker.

Tilbage på Stamholmen spreder opgaverne sig fra Centret, der både skal betjene privatkunder, bilforhandlere, forsikringsselskaber og andre værksteder i lokalområdet. Hertil skal folkene på AutoCenter København også udføre antirustopgaver gennem Dinitrol.

Christian Buhelt uddyber:

- Som et af de eneste værksteder i Danmark har vi fået opstillet et særligt biokemisk rensningsanlæg som opsamler olieresterne fra det spildevand, der opstår, når vi rengør bilerne før og efter undervognsbehandling, fortæller han og fortsætter:

- Dinitrol rustbeskyttelse har en særlig varm voks, som vi benytter. Den giver både en effektiv rustbeskyttelse, er skånsom for miljøet, har få dryp- og lugtgener og holder et prisleje, der ikke overstiger andre produkter, oplyser Buhelt.

Overtagelse i Gentofte
At der kan være fordele i at slå værksteder og autolakering sammen er ikke på den måde en ny ting, heller ikke for AutoCenter København. Kort tid efter sommerferien 2017 overtog virksomheden nemlig lokaler og malerkabiner fra Holst Billakering på Mesterlodden i Gentofte, hvor den daglige leder i dag hedder Thomas Nielsen, der mellem 2007 og 2017 drev Jægersborg Autolakering.

- Her fra det nye år har vi omkring ti personer, som er beskæftiget med autolakering hos AutoCenter København, siger Christian Buhelt.

Han grundlagde sin virksomhed for 14 år siden under navnet Buhelt Auto. I mellemtiden har han overtaget et par store værksteder i Gentofte og Hvidovre og tilbyder i dag både mekanisk værksted, teknisk værksted, pladeværksted, malerværksted, bilsyn, Dinitrol Center til undervognsbehandling og et dieselcenter med produkter og specialviden om dieselmotorer.

AutoCenter København servicerer alle bilmærker og er Euro Garant-certificeret. Desuden er AutoCenter København det største værksted i København i værkstedskæden i Bosch Car Service.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.11