23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Motor-magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Mazda udskyder efterspurgte reparationstider

Mere fair betalinger for reparationer droppes på grund af flere grundlæggende fejl. Bilbranchen DI er utilfreds.

REGISTRERING Mazda-forhandlerne har i den seneste tid været frustrerede over, at fabrikkens standardtider på udvalgte Mazda-modeller ikke stemmer overens med den tid, mekanikere, autolakerere og karrosseriteknikker bruger på jobbet. I midten af november kunne Motor-magasinet så fortælle, at det var lykkedes Mazda Danmark i dialog med Forsikring & Pension (F&P) og Bilbranchen DI at få håndslag på, at tiderne i Autotaks ville blive opdateret. Solera, der er firmaet bag det internationalt dækkende Audatex-system, som man i Danmark kaldet Autotaks, gik derfor sammen med Mazda i Europa videre med at justere de Mazda-data, som ligger til grund for beregningen.

Meget uholdbart
Partnerne enedes om at indføre Mysby-tider, der skulle rette forkerte reparationstider på udvalgte Mazda-modeller i Autotaks-systemet. Herefter blev de nye reparationstider indført 6. december 2017 på tværs af Europa - herunder i Autotaks.

Desværre kunne F&P dog konstatere, at der var omfattende fejl i produktionsdatabasen for Mazda-biler. I den forbindelse genetablerede F&P pr. 13. december 2017 den gamle database for Mazda-biler, der ikke indeholder de ændrede Mysby-reparationstider.

- Det er dybt utilfredsstillende, at de nye tider ikke er holdbare, når vi nu efter et alt for langt forløb troede, at vi endelig var i mål, siger direktør i Bilbranchen Thomas Møller Sørensen som kommentar på tilbagetrækningen af de nye reparationstider.

- Vi vil i Bilbranchen naturligvis presse på for, at der hurtigst muligt kommer korrekte og holdbare arbejdstider. Og vi vil i mellemtiden opfordre F&P til at sikre, at værkstederne får den korrekte tid til at udføre deres arbejde på de berørte modeller, forklarer Thomas Møller Sørensen.

Forsikring & Pension beklager den opståede situation og afventer en hurtig løsning fra deres leverandør.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.094