23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Motor-magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Hjælp til genberegning af svære nye bilafgifter

En af de nye opgaver for bilforhandlere i 2018 bliver at kunne genberegne afgift på demo-, udlejnings- og leasingbiler. Flere aktører er klar med løsninger.

IT-VÆRKTØJ Med den nye registreringsafgiftslov (L4) skal en lang række biler genberegnes efter senest fire måneder, så der betales afgift i forhold til markedsprisen. Og her er der hjælp at hente fra foreløbig tre aktører i autobranchen; Biltorvet, Bilinfo og KPMG.

Biltorvet A/S har, i samarbejde med bilforhandlere, udviklet en afgiftsberegner, der, ifølge Biltorvet selv, let og overskueligt løser den komplicerede opgave.

Afgiftsberegneren, der er klart til afbenyttelse, kan tage højde for alle kriterier, som kan have en indflydelse på beregningen.

Genberegningen af afgiften sker i to trin. Først findes markedsprisen på den bil, man vil genberegne afgift på. Det gøres ved at sammenligne med bilannoncer fra lignende biler. Alle data overføres derefter til genberegningsmodulet, hvor den nye afgift beregnes.

Dokumentationen for beregningsgrundlaget samles og gemmes automatisk sammen med den bil, der er beregnet ny afgift på. Beregningsgrundlaget gemmes i fem år.

Bilinfo-løsning testes

Også Bilinfo har gennem længere tid været i tæt dialog med Skat i forhold til detaljerne omkring en nuanceret og korrekt værdifastsættelse og endelig genberegning. Udgangspunktet er "bil-listen" i Bilinfo, som mange forhandlere allerede i dag bruger til et markedsoverblik, men der er tilføjet en række analyseværktøjer, der giver forhandleren og brugeren af Bilinfo L4 værdiberegneren forudsætninger for at angive det skøn af værdifastsættelsen, som Skat beder om.

Bilinfo lancerer L4-funktionaliteterne direkte i Bilinfo.net i slutningen af januar, og løsningen er nu til test hos en række bilforhandlere, ligesom dialogen med Skat fortsætter.

Genberegning.dk

Ligeledes i slutningen af januar lancerer KPMG Acor Tax og Bytelab deres online it-værktøj til genberegning og dokumentation af registreringsafgiften. Systemet finder handelsprisen på en tilsvarende bil i brugtbilsdatabaser og gemmer de lignende biler i et pdf-dokument, som danner den dokumentation som Skat ønsker. Løsningen baserer sig på integrationer mod blandt andet det digitale motorregister, DMR, og udvalgte handelsprisportaler.

Se links til mere info på Biltorvet KLIK HER, Bilinfo KLIK HER og genberegning.dk KLIK HER 

BREAKING
{{ article.headline }}
0.141